Hvad var din største reservation i forhold til at takke ja til at være med i programmet?

”At blive analyseret og endevendt af mennesker, jeg ikke kender. ’Kender Du Typen?’ er en slags nekrolog over levende mennesker på tv, hvor fremmede eksperter skyder sig ind på din person ved at kigge ind i det allermest private i hjemmet: dit køleskab og dit tøjskab. Programmets natur handler om at sætte folk i kasser, og det kan jo være angstprovokerende at blive slået i hartkorn med alle mulige, man ikke føler et slægtskab med, bare fordi man bor på en bestemt måde.”

Gæsterne viser altid enorm benovelse over, hvor gode eksperterne er til at tillægge indretningen den rigtige betydning. Var du oprigtigt imponeret over eksperternes evner?

”Det er klippet ud, men Anne Glad (den ene af eksperterne, red.) siger på et tidspunkt, at ham her godt kunne være på forsiden af Euroman. Det nærmer sig jo ret meget, om end ikke hvem jeg er, men så i hvert fald hvilket område, jeg arbejder med. Så ja: Det er tydeligt, at de er vant til at tænke i arketyper, og deres viden om tendenser i tiden er ikke at undervurdere. Jeg er glad for, at jeg kunne kaste nogle curveballs ind som fx min fascination af Kim Kardashian og mit billige Swatch-ur.”

Eksperterne kunne vælge mellem, om det var Michael Maze, Jakob Engel-Schmidt eller dig, der boede i din lejlighed. Havde det sat dig i forlegenhed, hvis de andre muligheder fx var en komiker og en speedwaykører?

”Haha, ja. Ingen navne nævnt, men der er klart værre personer, man kunne sammenligne mig med. Jeg kender ikke meget til Michael Maze eller Jakob Engel-Schmidts private forhold, men jeg synes, det er to værdige kandidater at blive holdt oppe mod.”

Hvem havde du håbet, de ville pege på som alternative muligheder?

”Jeg synes, min gode ven, baristaen og crossfitteren Peter Falktoft, havde været et godt bud. Men min manglende espressomaskine havde nok gjort det for nemt at gætte.”

IMG_2358.jpg

Hvad var det mest fornærmende, eksperterne sagde om din bolig?

”Der var faktisk ikke rigtig noget. Men tilrettelæggeren havde fundet en arkivoptagelse af mig, hvor jeg gæstede programmet ’ArtyFarty’ på DR2, som den dygtige Zissel Astrid Kjertum-Mohr var vært på. Det var under corona, og et par dage forinden havde jeg klippet mit eget hår med en trimmer, fordi frisørerne var lukket. Jeg syntes egentlig dengang, at jeg så cool nok ud, men retrospektivt kan jeg se, at jeg ser decideret vanvittig ud. At være karseklippet er ikke bare at trimme håret, og det er absolut heller ikke for alle hovedtyper, og slet ikke min. Da jeg så billederne af corona-Kristoffer, fik jeg massiv fornyet respekt for frisørerne på Nørrebro, der excellerer i shawarma-cut.”

Hvad var det mest flatterende?

”De roste den på et niveau, hvor jeg nærmest blev forlegen. Jeg bor her jo bare. Anne Glad sagde, at vores køkken var et af de smukkeste, hun nogensinde havde set, og det blev jeg meget glad for. Udover soveværelset er køkkenet klart det rum, jeg bruger flest timer i, og det er også mit domæne; jeg laver alt mad derhjemme. Vi lavede køkkenet sammen med et snedkerfirma, to separate leverandører af bordplader og to firmaer, der lavede belysning, og jeg ville ikke ændre så meget som en millimeter ved det, hvis jeg fik muligheden i dag.”

Hvad var det første, du sørgede for at fjerne, inden kameraerne blev tændt?

”To kulørte, kortærmede skjorter, som sidste år blev købt i et anfald af sydeuropæisk overmod. Jeg kommer aldrig til at gå i dem, så de skulle ikke repræsentere mig. Før optagelsen blev der ryddet op og gjort rent på et nærmest ’American Psycho’-agtigt niveau. Så ryddeligt er der trods alt ikke til hverdag, men det er meget naturligt for os, at lejligheden ser pæn ud, når der er gæster.

Programmets dygtige tilrettelægger fortalte i det for-interview, man laver et par uger før optagelserne, at medvirkende i ’Kender Du Typen?’ tit lader det være en anledning til at få de sidste detaljer på plads, som måske har manglet længe: Få hængt den sidste lampe op, komme i bund med rodebunker, få malet en væg. Vi greb ikke chancen og mangler på syvende år stadig at finde den rette loftslampe til stuen.”

Hvordan er du mest bange for at fremstå?

”Kedelig og forudsigelig. Og alt for meget i kontrol. Vi roder selvfølgelig også, og opvasken bliver ikke altid taget med det samme. Der kommer også en gryde på bordet af og til. Men ved mælkekartonen trækker jeg grænsen.”