Sponsoreret af NIVEA MEN

”Mandens barbering er jo pendanten til kvindens ansigtsbehandling,” forklarer Simon Sommer, når han skal argumentere for, at mandens barbering af skægget gerne må gøres med en vis portion tålmodighed. Til dagligt er han barber i Carl’s Barber Shop på Østerbro i København.

”Den grundige barbering kræver i hvert fald en god halv times mig-tid. Der er på sin vis tale om en ansigtsbehandling, for det handler i lige så høj grad om at tage sig af hudens sundhed.”

Barberingen bliver lige tæt, hvad enten den gøres med en almindelig skraber eller med ragekniv, fortæller Simon Sommer. Men da vi nu har en ægte barber i tale – og da der altså er noget über-maskulint over en god, gammel western-barbering – har vi bedt Simon Sommer liste de fire trin op, der skal til for den bedste rageknivsbarbering. Dog er der tale om fire trin, der er lige så brugbare, når du barberer dig med den almindelige skraber fra Brugsen.  

TRIN 1: VARME HÅNDKLÆDER

Start med at lægge et varmt og selvfølgelig rent håndklæde (ca. 50-65 grader) hen over ansigtet i ca. 10-15 minutter. ”Det åbner hudens porer, så skægstubbene rejser sig og dermed er lettere for bladet at få fat i,” forklarer Simon Sommer.

TRIN 2: BARBERSKUM ELLER GEL
Nu er det tid til barberskum eller gel, der masseres på huden i cirkulære bevægelser. ”På den måde får du hårene til at stritte endnu mere, og du opnår dermed den ultimativt tætteste barbering.”

TRIN 3: ALTID MED HÅRENE
Ja, ja, vi ved det. Mange kender dog ikke de forskellige retninger, skægget kan have. ”Er der tale om et klassisk skæg, så barberer du mod syd på kinderne, mod nord på halsen, mens du fra kæbebenet skraber ind mod hagen. På overlæben skrabes der mod syd og skråvendt mod mundvigen, inden du til sidst – ved underlæben – laver et lille svaj op med bladet.”
Er der tale om ragekniv, så er det her, forsigtigheden gælder: ”Bladet skal køre forsigtigt i en helt lige bane, hvor du afslutningsvis lader det slippe huden rent. Trækkes bladet bare en smule sidelæns, så gør det av.”

TRIN 4: KOLDT HÅNDKLÆDE
Barberingens afslutning er mindst lige så vigtig som starten. ”Nu skal det varme håndklæde erstattes med et koldt, der på den måde lukker porerne igen. Gør du ikke det, vil huden være modtagelig for snavs og bakterier, og så har du pludselig erhvervet dig en gang uheldig skægpest.” Derfor skal du lægge et rent, nedkølet håndklæde (ca. 5 grader) over ansigter eller som minimum plaske koldt vand i ansigtet, siger barberen. ”Og så har det jo aldrig gjort noget, at man dupper aftershave på som finish.”

NIVEA MEN Barbershop

Ragekniv eller supermarkedsskraber gør ikke den store forskel, men det gør den gel, skum og after shave, du benytter dig af. Hos NIVEA MEN finder du barberskum, gel og after shave, der beskytter mod snit, irritation samt blødgør skægstubbene, mens after shave efterlader huden kølig, behagelig, sund og velplejet.