Dette interview blev oprindeligt bragt i vores nyhedsbrev Morgenpost, der hver fredag morgen udkommer med en samling af det allerbedste, vi har set på internettet i løbet af ugen. For at læse hele nyhedsbrevet skal du skrive dig op her.
Hvad undrer du dig over, aldrig er blevet en hype?
”At 1. januar ikke er en stor festdag, hvor man deler sine planer for året, og drikker god vin med et væld af mennesker, man holder af. Jeg har altid følt det vanvittigt at starte et nyt, betydningsfuldt år med uoplagthed, bimsestilling og sølvkikkert på menuen.”
Hvad har du i dit hjem, som de færreste har?
”Jeg er ubeskriveligt glad for et særligt Torben Ulrich værk, ’Played Twice’, fra serien ’Imprints of Practice’ fra 1984. Jeg købte det for 10 år siden af Torben og hans kone Molly, og det spreder dagligt en vild energi i vores hjem.
Min fascination af Torben Ulrich og hans uortodokse og opløftende syn på livet udspringer af forfatteren Lars Movins samtalebog ’Udspil’, der vel nok er den mest betydningsfulde bog, jeg har læst. Torben Ulrich formår som få at sammenkoble det abstrakte med humor, vilje og eventyr. Et studie i det multifacetterede liv.”
Hvad har du senest brugt 1.000 kr. på?
”Billetter til Iceage-koncerten på Vega næste år. Vi skal en flok afsted. Jeg har fulgt bandet i mange år efterhånden, og deres lyd bliver aldrig uaktuel for mig.
Deres forbundethed og sammenspil er helt unikt, synes jeg, og en kæmpe sjældenhed generelt. A real band, som har spillet hundredvis af koncerter sammen, siden de var teenagere. Optur. Nis Bysted fra musikplatformen Escho fortjener også al den ros han kan få for sit utrættelige arbejde og producertalent.”
Hvilken rejsedestination vender du altid tilbage til?
”La Côte des Basques og i særdeleshed Biarritz og Guèthary. Der er mange vekselvirkninger i atmosfæren og livets pace dernede, og jeg er vild med den forhåbningsfuldhed der ligger i det uendelige udsyn mod vest, når bølgerne slår ind over kysten.
Jeg betragter faktisk området som et slags arnested for en stor del af mit tankegods og har sat mig for at komme derned så meget, jeg kan. Vinbaren L'Artnoa i Biarritz og indehaveren Antoine Vignac er desuden begge eminente oplevelser.”
Hvad skal vi gøre oprør mod?
”Vi skal øjeblikkeligt gøre oprør mod Zinfandel. De få gange, jeg har takket ja til et glas, har jeg efterfølgende tænkt: ’Er jeg virkelig så høflig, at jeg er klar på multimareridt bare for at kunne skåle med nyderen.’ Det er nærmest som at invitere Freddy Krueger indenfor.
Jeg har heldigvis en åndsfælle i Victor Monchamp fra Paris90 i Classensgade, som blandt andet mener, at Zinfandel er inkarnationen af åndsnærighed. Det udsagn tilslutter jeg mig.”
