Hvis du er en af de mange, der i spænding venter på ottende sæson af ’Game of Thrones’, har du med garanti lagt mærke til, at vinteren spiller en væsentlig rolle. ”Winter is coming,” siger de i et væk, og det lyder jo ret uhyggeligt, men hvorfor er det så, at krigerne efter dagevis i stiv kuling kan fremvise en hud så glat og gylden som friskbagte hveder?

Du har næppe set Jon Snow bruge rensemælk mellem slagene for at rengøre huden skånsomt uden at udtørre den, du har ikke set nomade-kongen Khal Drogo med en fugtgivende maske efter en brutal voldtægt, og du kommer aldrig til at se voldsorgiet Gregor Clegane hive en dåse vaseline frem fra baglommen.

Men derfor kan du jo godt gøre det. For os levende og frysende væsener, der skæller fra panden efter en morgencykeltur, er verden mere kompleks, og vi er nødt til at passe på vores yderste skind. Huden skal fugtes og renses, læberne skal smøres, og porerne hjælpes på vej.

Tre simple råd til de dovne

  1. Undgå brandvarme bade: Varmt vand fjerner hudens naturlige fedtlag, som hjælper med at holde på fugten.
  2. Skru ned for termostaten: Varm luft er mere udtørrende end kold. Blandet med kulden, du møder udendørs, er det den direkte vej til sprøde svær i ansigtet.
  3. Pak dig ind på cykelturen: Kolde vinde er ekstremt udtørrende, så pak dig ind i handsker, halstørklæde og elefanthue. Hvis politiet spørger, hvorfor du er helt tildækket, kan du passende give rådet videre, for betjentens hud sprækker med garanti også. Det må siges at være et ’ærværdigt formål’.

EUROMAN_3020809.jpg

  1. Mario Badescu Fugtgivende serum 29 ml. til 195 kr.
  2. Evercalm Rensemælk 50 ml. til 65 kr.
  3. Chanel Fugtighedsmaske 100 ml. til 590 kr.
  4. House 99 Øjencreme 15 ml. til 165 kr.
  5. Maapilim Læbepomade 15 ml. til 60 kr.
  6. Aesop Fugtighedscreme 60 ml. til 425 kr.