”Åh, jeg har mange. Kaffe, der skal brygges langsomt, og neskaffe, der løber tør, så jeg tvinges til at gå en tur efter mere. En overgang byggede jeg en gigantisk Märklin-togbane i kælderen. Jeg kunne bruge dage på at drysse grønt filt ud ved skinnerne og søge på nettet efter togvogne. Til sidst bredte den sig helt ind til pillefyret, og det vanskeliggjorde operationen med at hælde træpiller på. Men samtidig er det jo også vigtigt, at toget til Hamborg når frem til tiden. Jeg har også altid gang i to bøger på én gang: Der er den officielle, og så er der skulkebogen. Det er den, jeg ikke må skrive, men som jeg ikke kan holde mig fra, fordi den er hemmelig. Det betyder, at der altid ligger to bøger, når jeg er færdig med at skrive, og som regel bliver skulkebogen klart den bedste. Jeg tror faktisk, at mine bedste idéer kommer, når jeg laver overspringshandlinger.”
”Jeg ville godt have haft, at hun havde lært mig at rydde op, for hun gjorde alt for os derhjemme. Jeg havde heller ikke lært at lave mad, før jeg flyttede hjemmefra, så min første rigtige date blev ekstremt pinlig, fordi jeg havde kokkereret en, syntes jeg selv, utrolig romantisk middag bestående af kogte røde pølser, færdig-kartoffelmos og pølsebrød. Vi blev dog kærester alligevel, og det var af hende, jeg lærte at lave mad. Men chokket er blevet hos mig lige siden.”
”I mine lidt yngre dage drak jeg heftigt. En aften, hvor jeg ville hente en pladespiller på loftet, faldt jeg ned ad hønsetrappen og landede uskadt, bortset fra en 30 centimeter lang flænge i skulderen. Det ar minder mig hver dag om, at jeg skal passe på og lade være med at vende tilbage til den idiotiske fase i livet. Det er jo en slags druk-mensurar fra de vilde dage.”
”Nej, men jeg ville gerne. Problemet er, at det tit er langt ude på landet, og gerne i lidt uhyggelige huse. Jeg tænker også, at jeg nok ville være mindst lige så optaget af at få folks historier. Men vi kan da godt bolle først. Jeg kan godt lide idéen om kroppe, der kastes i grams, og det frie knald, hvor man ikke ejer hinanden. Det er en smuk frihedstanke. Det er meget hippieagtigt, og jeg er jo selv en gammel hippie. Eller jeg ligner i hvert fald én.”
”Ja, særligt efter frygtelige byture, hvor jeg er kommet hjem med fremmede kys på halsen. Men jeg er ikke bange for at skændes. Det flytter tit forholdet nye og også tit vigtige steder hen. Det er ligesom et tordenvejr – bagefter dufter vores sjæle så dejligt. Men når det er sagt, så har der da været øjeblikke, hvor jeg ikke orkede. Og rævesov. Med kunstige snorkelyde. Det gennemskuer ens kæreste desværre hurtigt.”
scroll-down
