Dansk Design1986.jpg

Frakke Sunflower til 5.000 kr. T-shirt Sunflower til 500 kr. Jeans Sunflower til 1.300 kr.

Sunflower

Divijah Rajendra
24 år, art director på Moon

Hvorfor har I valgt Divijah som jeres muse?

”Mange af de materialer, detaljer og referencer, som vi arbejder med, stammer fra womenswear, hvor der er en højere grad af frihed og diversitet i kollektionsudviklingen. Derfor er det naturligt for os at se Divijah i vores SS19-kollektion. Hun har talent og attitude, det er et perfekt match.”

Hvordan passer Divijah ind i jeres stil?

”En ung, sej kvinde vil altid passe ind i Sunflowers stil.”

Hvorfor inspirerer Divijah jer?

”Fra Louise Bourgeois til Monica Bellucci, fra Patti Smith til Isabella Rossellini – der er mange seje kvinder, som går i herretøj. Sådan har det altid været. For os handler det om at se vores tøj i en anden kontekst, udfordre konceptet og få et andet perspektiv på det, vi laver.”

Dansk Design2223.jpg

Frakke Samsøe & Samsøe til 2.800 kr. Skjorte Samsøe & Samsøe til 800 kr. Bukser Samsøe & Samsøe til 800 kr.

Samsøe & Samsøe

Alex Høgh Andersen
24 år, skuespiller

Hvad har været jeres inspiration?

”Filmen ’Downtown 81’, der tager afsæt i New Yorks vibrerende kunstscene i starten af 80’erne. Det er blevet til et sammenkog af amerikansk casual sportswear, nordisk workwear og klassisk menswear.”

Hvordan passer Alex ind i jeres stil?

”Vores design og tankegang tager typisk afsæt i 50’ernes designidealer og det nordiske formsprog. De seneste år har vi haft stort fokus på det internationale marked, men det er vigtigt for os at bibeholde vores nordiske designideologier og rødder. Alex passer perfekt ind i den kontekst, fordi hans person og skandinaviske look udtrykker noget meget stærkt og relaterbart.”

Hvorfor har I valgt Alex som jeres muse?

”Vi beundrer Alex for hans store talent og ikke mindst for den energi og styrke, han har skabt i rollen som Ivar the Boneless i ’Vikings’. Derudover er han en utrolig passioneret og fokuseret ung mand, som går ind i hvert projekt med hele sin sjæl, hvilket vi finder enormt inspirerende. Vi spår ham en stor fremtid som skuespiller, både nationalt og internationalt.”

Dansk Design1265.jpg

Frakke Libertine-Libertine til 2.500 kr. Skjorte Libertine-Libertine til 900 kr. Bukser Libertine-Libertine til 1.200 kr.

Libertine-Libertine

Farshad Farzankia
38 år, billedkunstner

Hvorfor har I valgt Farshad som jeres muse?

”Farshad maler i et iøjnefaldende billedsprog med masser af energi, som er svært at konkretisere. Han udtrykker et univers, der trækker på mange forskellige inspirationskilder og præferencer, og han lykkes til fulde med at smelte det hele sammen til noget særegent og kraftfuldt. Det passer rigtig godt til vores måde at anskue brand og produkt på. Dertil er han et meget sympatisk menneske og en god ven.”

Hvordan passer Farshad ind i jeres stil?

”Han repræsenterer noget kontrastfyldt, og han har øje for detaljer, kvalitet og stoflighed. Alt sammen leveret med en karisma som John Coltrane.”

Hvorfor inspirerer Farshad jer?

”Farshads autodidakte baggrund er fascinerende og har givet ham en stærk og stædig approach til sit arbejde. Der er hang til galskab, men det er eksekveret med disciplin, selvrespekt og en speciel harmoni. På sin vis er det nogle grundværdier, vi også arbejder efter i Libertine-Libertine.”

Dansk Design2389.jpg

Jakke Sand Copenhagen til 3.200 kr. Polo Sand Copenhagen til 800 kr. Skjorte Sand Copenhagen til 1.000 kr. Bukser (del af jakkesæt) Sand Copenhagen til 4.600 kr.

Sand Copenhagen

Andreas Wijk
25 år, sanger

Hvorfor har I valgt Andreas som jeres muse?

”Andreas er en kreativ, ung og sprudlende personlighed, som selvsikkert indtager scenen, når han optræder til sine koncerter og rejser verden rundt. Han er en af de mange ’world citizens’ som Sand designer til, da hans performance på livets scene skal indeholde alt fra cool og casual everyday wear til ekstravagante jakkesæt og dinner jackets, når han skal betræde den røde løber.”

Hvordan passer Andreas ind i jeres stil?

”Vores designunivers rummer moderne klassikere, hvor snit, materialer og detaljer giver hver style sit eget særpræg. Det er netop dét, Andreas også har. Han har kant.”

Hvorfor inspirerer Andreas jer?

”Andreas bruger Sands kollektioner på sin helt egen måde. Han styler lag på lag med en mønstret, kortærmet skjorte under en strikket polo eller en cool fløjlsjakke og rullekrave under et jakkesæt. Og så tilføjer han chunky smykker og sko for et personligt look. Det inspirerer os til at fortsætte med at designe vores specielle key styles sammen med vores mere alsidige sortiment, der kan styles på kryds og tværs af materialer, mønstrer og stilarter.”

Dansk Design0667.jpg

Frakke Selected Homme til 1.100 kr. Jakke Selected Homme til 800 kr. Skjorte Selected Homme til 500 kr. Bukser Selected Homme til 500 kr.

Selected Homme

Steen Birger Jørgensen
59 år, frontfigur i Sort Sol

Hvorfor har I valgt Steen som jeres muse?

”Steen er jo kongen af dansk punkrock. Et ikon, der har banet vejen for mange andre. Han er passioneret omkring sin kunst og sit håndværk – og han har en stærk udstråling af integritet, hvilket balancerer godt med vores værdier. Ifølge os er han en af Danmarks bedst klædte mænd. Han er underspillet cool med en rå attitude.”

Hvordan passer Steen ind i jeres stil?

”Hans stil er klassisk, men med masser af kant. Han bevæger sig perfekt i grænselandet, og det er også sådan, vi portrætterer os selv. Han ser fantastisk ud i vores jakkesæt, men kan samtidig også bære vores jeans.”

Hvorfor inspirerer Steen jer?

”Fordi han tør twiste det klassiske og skabe sin egen fortolkning, hvilket vi er meget inspireret af i vores designstudio. Han er en mand, der hviler i sig selv og har oplevet lidt af hvert. Han er sin egen.”

Dansk Design2700.jpg

Trøje (yderst) HALO 900 kr. Jakke (bundet) HALO til 1.900 kr. Trøje HALO til 700 kr. Shorts HALO til 500 kr.

Halo

Malo Chapsal
26 år, sergent i Livgarden

Hvorfor har I valgt Malo som jeres muse?

”Fordi Malo er OG (original gangster, red.). Han er militær, good looking, stærk, nice og smilende. Derfor passer han godt til vores stil. Det handler om at være ægte tro mod sig selv.”

Dansk Design1801.jpg

Trøje Le Fix til 1.200 kr. T-shirt Le Fix til 750 kr. Bukser Le Fix til 1.000 kr. Halskæde Le Fix til 350 kr.

Le Fix

Mohamed Djeziri
27 år, skuespiller og festarrangør

Hvorfor har I valgt Mohamed som jeres muse?

”Han repræsenterer de unge, kreative kræfter, der i dag driver energien for fremtiden.”

Hvordan passer Mohamed ind i jeres stil?

”Vi er et street brand, som han med sin personlighed passer perfekt ind i.”

Hvorfor inspirerer Mohamed jer?

”Han tør gå sine egne veje, og samtidig har han respekt for de forskellige minoritetsgrupper, han møder på sin vej. Det har vi den dybeste respekt for.”

Dansk Design2107.jpg

Skjorte Won Hundred til 1.000 kr. Jeans Won Hundred til 1.000 kr. Støvler Won Hundred x Lædersmeden til 2.400 kr.

Won Hundred

Kalle ’Glamour’ Holm
23 år, guldsmed

Hvorfor har I valgt Kalle som jeres muse?

”Kalle er den mest gennemførte københavner, vi længe har mødt. Vi kender Kalle gennem hans mor, og vi tabte kæben, da vi som firma så, hvordan en 23-årig knægt kan have så godt styr på sin stil i alt, hvad han foretager sig. Det kommer til udtryk i hans hjem, hans biler, hans smykker og sågar hans hund.”

Hvordan passer Kalle ind i jeres stil?

”Won Hundreds identitet handler om at værne om den personlige stil, men også tilføje lidt kant. Om det så er et par gode jeans eller spidse lædersnuder. Den identitet passer perfekt på Kalle.”

Hvorfor inspirerer Kalle jer?

”Vi er altid inspirerede af ungdommen. Og når der kommer en velklædt, ung herre som Hr. Holm, bliver jeg også i den grad inspireret.”

Dansk Design1173.jpg

Læderjakke Han Kjøbenhavn til 4.500 kr. Skjorte Han Kjøbenhavn til 900 kr. Bukser Han Kjøbenhavn til 1.200 kr.

Han Kjøbenhavn

Steen B. Henriksen
58 år, arbejder i lufthavnen

Hvorfor har I valgt Steen som jeres muse?

”En muse er en personificeret inspirationsform, men det er ikke noget, vi normalt benytter os af overhovedet. Vi synes, at det bliver for begrænset og – paradoksalt nok – meget lidt personligt. Han repræsenterer ånden og grundværdierne i Han Kjøbenhavn.”

Hvordan passer Steen ind i jeres stil?

”Steen passer fantastisk ind i vores univers og de ting, som er platformen i vores kreative processer. Han repræsenterer fundamentet i vores stil. Steen går jo ikke klædt som en fuldblods Han Kjøbenhavn-mannequin 24 timer i døgnet. Det er heller ikke vigtigt for os. Det, han repræsenterer, er vigtigt. Det er hans historie, som er vigtig.”

Hvorfor inspirerer Steen dig?

”Når vi ser på Steen, får vi lyst til at fortælle historier. Han er på en eller anden måde en tricker. På mange måder minder han om mennesker, som er kommet i vores barndomshjem, og på den måde har han en meget direkte indflydelse på de ting, vi laver i Han Kjøbenhavn.”

Dansk Design2329.jpg

Jakke Soulland til 5.995 kr. Skjorte Soulland til 2.995 kr. T-shirt Soulland til 450 kr. Bukser Soulland til 2.495 kr.

Soulland

Martin Kongstad
55 år, forfatter og madanmelder

Hvorfor har I valgt Martin som jeres muse?

”Fordi han har dybde og integritet. Og så er han en flot mand selvfølgelig.”

Hvordan passer Martin ind i jeres stil?

”Martin har sin egen personlige stil, og han gør Soulland til sit eget, når han går i det.”

Hvorfor inspirerer Martin jer?

”Blandt andet fordi han har ordet i sin magt.”

Dansk Design2808.jpg

Trøje MUF10 til 1.800 kr. T-shirt MUF10 til 800 kr. Bukser MUF10 til 1.600 kr. Handsker MUF10 til 1.000 kr.

MUF10

Sharmarke Omar Ali (Jamaika)
23 år, rapper

Hvorfor har I valgt Jamaika som jeres muse?

”Da vi mødte ham første gang, sad han stadig i fængsel, så hans talent var uspoleret og råt, men vi tænkte straks, at han kunne blive den nye Kim Larsen. Man kan mærke på hans tekster, stemme og melodier, at han har noget på hjerte.”

Hvordan passer Jamaika ind i jeres stil?

”Han er fra gaden, men han vil gerne videre. Det var lidt det samme med os.”

Hvorfor inspirerer Jamaika jer?

”Han har haft en uheldig start, så det, at han bliver ved med at kæmpe for musikken, viser en sindssyg kampånd. Det i sig selv er inspirerende.”

Dansk Design1863.jpg

Morgenkåbe All At Sea til 3.500 kr. Bukser All At Sea til 1.700 kr. Bøllehat All At Sea til 600 kr.

All At Sea

Niels Lynggaard Monies
27 år, guldsmed

Hvorfor har I valgt Niels som jeres muse?

”Niels er et menneske, som kompromisløst sætter kvalitet og håndværk i fokus. Han nyder, når noget er lavet af gode materialer og er professionelt udført. Vi har længe været inspireret af hans strålende talent, behagelige gemyt og nonchalante, dog professionelle tilgang til tilværelsen.”

Hvordan passer Niels ind i jeres stil?

”Niels har en eklektisk stil, som passer fantastisk godt til All At Sea. Lige dele down to earth og ekstraordinær. Hans udtryk er dybt personligt, og han er ikke bleg for at stå ud fra mængden – præcis som en AAS-skjorte. Det kræver en vis portion selvsikkerhed at bære vores printede silke-styles, og den besidder Niels til fulde.”

Hvorfor inspirerer Niels jer?

”Vi beundrer folk, der er dygtige med deres hænder. Som guldsmed skaber Niels kunstværker af ædelmetaller, sten og diamanter. Han lever af at bearbejde råmaterialet og tranformere det til noget smukt og inspirerende, som beriger folks hverdag. Han kommer fra en familie af designere, guldsmede og kunstnere, men hans udtryk er visionært og helt hans eget.”

Dansk Design1237.jpg

Frakke Martin Asbjørn til 3.000 kr. Jakke Martin Asbjørn til 2.900 kr. T-shirt Martin Asbjørn til 485 kr. Bukser Martin Asbjørn til 1.900 kr.

Martin Asbjørn

Peter W. Amby
36 år, Gallerist

Hvorfor har I valgt Peter som jeres muse?

”Peter larmer smagfuldt. Han er derfor en god repræsentant for os som den ideelle ønskekunde. Han er smagfuld, stil- og kvalitetsbevidst og formår at mikse en ellers klassisk herregarderobe med iøjnefaldende elementer. Det gør, at der bliver mere ’højloftet’ omkring ham, hvilket er både befriende og inspirerende at kigge på. Det synes vi, passer rigtig fint ind i vores stil og udtryk.”

Dansk Design1489.jpg

Jakke (yderst) Norse Projects til 1.600 kr. Jakke (inderst) Norse Projects til 1.800 kr. Strik Norse Projects til 1.200 kr.

Norse Projects

Anders Lendager
41 år, arkitekt og grundlægger af Lendager Group

Hvorfor har I valgt Anders som jeres muse?

”Vi har valgt Anders, fordi han repræsenterer en ny generation af kreative entreprenører, der fokuserer på en holistisk og helhedsorienteret tilgang til deres virke. Cirkulær økonomi og bæredygtighed er ikke længere buzzwords og marketing, men en simpel nødvendighed, for at vi kan fortsætte med at være
på denne fantastiske planet, uden at vi ødelægger den.”

Hvordan passer Anders ind i jeres stil?

”Anders har en tilbagelænet stil, der kombinerer det klassiske med det funktionelle på en måde, der er tidløs samtidig med, at den er skandinavisk og stilren. Vi lever i et land, hvor vind, vejr og arbejdsliv smelter sammen med hverdagen, og som arkitekt er man konstant på farten. Man rejser, møder kunder, arbejder med kreative, og derfor skal man være velklædt i mange situationer.”

Hvorfor inspirerer Anders jer?

”Med sin virksomhed Lendager Group, der er verdensførende indenfor både bæredygtig arkitektur, upcycling af materialer, samt rådgivning indenfor cirkulær økonomi, er Anders en fantastisk eksponent for en tankegang, som vi er helt vilde med, og som inspirerer os.”

Dansk Design2837.jpg

Vest Tonsure til 11.000 kr. Skjorte Tonsure til 1.450 kr. Bukser Tonsure til 1.300 kr. Sneakers Tonsure til 2.200 kr. Bøllehat Tonsure til 600 kr.

Tonsure

Gio Armani Cebuma Perona
24 år, arbejder i Storm Copenhagen og medstifter af (di)vision

Hvorfor har I valgt Gio som jeres muse?

”Gio var model i vores første Storm x Tonsure-samarbejde fra foråret 2018, så vi kender hinanden godt og har siden udvekslet ideer. Gio er en ydmyg karakter, der lader sit tøj og sin måde at style sig på tale for sig selv. Han er ikke bange for at skille sig ud og gør det på en cool og underspillet facon.”

Hvordan passer Gio ind i jeres stil?

”Hans stil er meget international og bærer uden tvivl præg af hans arbejde hos Storm Copenhagen. Han er god til at mikse sine outfits med fokus på detaljer, og han er ikke bange for at blande high og low. Gio følger ikke en hype, men er selv med til at definere den i sit miks af statement styles og klassikere.”

Hvorfor inspirerer Gio jer?

”Han er 100 procent sig selv. Han er både stilsikker og eksperimenterende, men han har altid begge fødder plantet solidt på jorden. For os er Gio en unik profil i det danske gadebillede. Det er inspirerende.”

Dansk Design1903.jpg

Jakke Heliot Emil til 4.850 kr. Striktrøje Heliot Emil til 2.090 kr. Bukser Heliot Emil pris på forespørgsel.

Heliot Emil

Dimitri Werner de Paiva
25 år, art director på Vice

Hvorfor har I valgt Dimitri som jeres muse?

”Dimi har været en del af Heliot Emil siden dag et. Han repræsenterer på mange måder essensen af vores univers. Til vores første shoot havde Dimi sine egne bukser på, og vi lovede ham efterfølgende, at de første bukser vi lavede, skulle opkaldes efter ham med navnet: ’DIMI_PANTS’. Det kom de så til at hedde.”

Hvordan passer Dimitri ind i jeres stil?

”Vi deler mange af de samme inspirationskilder. Det post-apokalyptiske univers er noget, vi begge sætter pris på. Han har en evne til at se noget unikt i en situation, som andre måske ikke ville finde særlig specielt.”

Hvorfor inspirerer Dimitri jer?

”Vores inspiration kommer fra den danske og internationale technoscene, industrielle konstruktioner og konceptuelle kunstnere. Der er noget smukt og autentisk over kærligheden for nogle utraditionelle emner, og den kærlighed deler vi med Dimitri.”

Dansk Design2080.jpg

Jakke (yderst) AA Spectrum til 3.155 kr. Jakke (inderst) AA Spectrum til 1.905 kr. Bukser AA Spectrum til 1.445 kr. Bøllehat AA Spectrum til 755 kr.

AA Spectrum

Blake Jordan Rodgers
22 år, model og musiker

Hvorfor har I valgt Blake som jeres muse?

”Vi vil karakterisere Blake som ’vågen zen’. Han hviler i sig selv, men er vågen og ekstrovert. Det er karaktertræk, vi værdsætter. At man kan læne sig tilbage og være forrest alligevel. Blake har en omfavnende coolness omkring sig, og han er en inkluderende person samtidig med, at han er sin egen.”

Hvordan passer Blake ind i jeres stil?

”Blake dyrker ikke mode eller en særlig stil. Han elsker for eksempel musik, og vi kan genkende det at være mere drevet af en energi end af en stil, som ofte bliver en ramme, man skal passe ind i. Han gør sin egen ting med en lethed og afslappethed, som er fed. Det ønsker vi, at alle gør. Ikke prøve for hårdt, mere mærke ens eget flow.”

Hvorfor inspirerer Blake jer?

”Fordi han som individ er jordnær, sympatisk og samtidig har masser af puls og orienterer sig udadrettet. Vores set-up er tværkulturelt, og for os er det hverdag, at kollegaer er fra andre kulturer. Blake har en åbenhed, rummelighed og alsidighed i sig, som er inspirerende.”

Dansk Design1723.jpg

Jakke NN07 til 1.800 kr. Skjorte NN07 til 900 kr. T-shirt NN07 til 350 kr. Bukser NN07 til 1.200 kr. Kasket NN07 til 500 kr.

NN07

Michael Ubbesen
33 år, partner i Matrikula Studio

Hvorfor har I valgt Michael som jeres muse?

”Michael er den ene ejer af Matrikula Studio, som vi har arbejdet tæt sammen med omkring møblerne i vores showroom. Han er, ligesom os, enormt optaget af mødet mellem forskellige materialer, hvorfor vores inventar ofte er fremstillet i en blanding af italiensk marmor, røget eg, massiv messing og børstet rustfrit stål."

Hvordan passer Michael ind i jeres stil?

”Michael er et af de mest dedikerede mennesker, vi kender. Vores tilgang til tøj og hans tilgang til design er utrolig lig hinanden. Vi kan bruge timer på at diskutere en syning, en knap eller metervarer, så vi opnår det absolut bedst mulige produkt. Den indstilling har han også, når han designer.”

Hvorfor inspirerer Michael jer?

”Vi er inspireret af stærke personligheder og af folk, der har noget på hjerte. Vi elsker at hylde nørderne. For os er det noget af det sejeste, man kan være. Hvad end det er dit job som taxachauffør eller jagten på den perfekte kop kaffe, der driver dig, så er mennesker med en stærk passion altid enormt inspirerende.”

Dansk Design0535.jpg

Skjorte Mfpen til 1.350 kr. Bukser Mfpen til 1.450 kr.

Mfpen

Mark Wingco
38 år, dj, radiovært og kreativ direktør hos mmhadio

Hvorfor har I valgt Mark som jeres muse?

”Det er miljøet og mine venner, der inspirerer Mfpen, derfor er det også et naturligt valg at pege på Mark. Både fordi han er en god ven af huset, men også på grund af hans personlighed, måden han klæder sig på, og de ting, der optager ham."

Hvordan passer Mark ind i jeres stil?

”Mark er god til at blande det formelle med mere afslappede beklædningsdele. Han fremstår skarp, og samtidig er udtrykket behageligt og afslappet. Det er meget Mfpen.”

Hvorfor inspirerer Mark jer?

”Han er en af dem, der udover at have en fed tøjstil, også har gang i mange ting hele tiden. Det er noget, der inspirerer os.”

Dansk Design1398.jpg

Denimjakke Jack & Jones til 800 kr. Trøje Jack & Jones til 400 kr. Jeans Jack & Jones til 500 kr.

Jack & Jones

Anton Thiemke
20 år, model

Hvorfor har I valgt Anton som jeres muse?

”Anton passer godt ind i vores DNA. Vores kollektion ’Denim brotherhood’ har en bred appel, og Anton har både et look og en personlighed, der stemmer overens med det. Anton har derfor også været med i flere af vores kampagner. Derudover har han en stor passion for at male, og hvis der er noget, der inspirerer os, så er det mennesker, der har en passion og er dedikerede. Det kan vi spejle os i, for sådan er vores mindset også.”

Dansk Design1670.jpg

Skjorte (yderst) Minimum til 600 kr. Skjorte (inderst) Minimum til 500 kr.

Minimum

Kristian Brandt
32 år, pædagog, model og influencer

Hvorfor har I valgt Kristian som jeres muse?

”Kristian er et meget inspirerende menneske, både hvad angår personlighed og god stil.”

Hvordan passer Kristian ind i jeres stil?

”Minimum vægter et godt håndværk, når det gælder pasform og materialevalg. Det er Kristian for os. Han er velklædt og har en fantastisk evne til at sammensætte farver, forskellige materialer og silhuetter for at skabe et stilfuldt udtryk.”

Hvorfor inspirerer Kristian jer?

”Kristian er en stor inspirationskilde, fordi han mikser vintagefund med skandinaviske brands og store internationale modehuse. Hans minimalistiske, men stærke, udtryk understøtter hans karakter på en cool måde.”

Dansk Design2562.jpg

Skjorte Hansen Garments til 1.700 kr. T-shirt Hansen Garments til 700 kr. Bukser Hansen Garments til 1.700 kr.

Hansen Garments

Leo Engholm Sakharoff
21 år, komponist

Hvorfor har I valgt Leo som jeres muse?

”Vi indfangede ham på gaden for to år siden og spurgte, om han ikke ville være model for os. De fleste af vores modeller er ’street castet’, fordi vi leder efter personer med karakter, og det er meget sjældent, at vi finder så unge mennesker med den karakter, Leo har.”

Hvordan passer Leo ind i jeres stil?

”Leo er på mange måder som vores stil. Han ikke er let at definere. Hverken i sin alder eller sit udseende. Vi kan godt lide, at man ser personen, før man ser det tøj, han har på. Sådan er Leo. Ikke larmende, men selvsikker.”

Hvorfor inspirerer Leo jer?

”Leo beskæftiger sig med musik. Han er en kreativ person, og man kunne fristes til at sige, at hans sjæl er ældre end hans faktiske alder. Det, at han elsker tangenter, hurtig jazz og elektronisk musik, er en interessant sammensætning. Han er ydmyg og ikke typen, der fører sig frem.”

Dansk Design0582.jpg

Skjorte Matinique til 600 kr. Bukser Matinique til 900 kr.

Matinique

Jeppe Kolstrup
35 år, filminstruktør

Hvorfor har I valgt Jeppe som jeres muse?

”Jeppe har været en god ven af huset i en del år efterhånden, og han er et rigtig godt eksempel på den moderne, urbane mand, som vi laver tøj til hos Matinique.”

Hvordan passer Jeppe ind i jeres stil?

”Hans stil rummer de fleste elementer fra vores kollektioner. Han bruger både de casual og formelle designs alt efter sæson og lejlighed. Det er præcis det, vi gerne vil opnå. Vi vil dække de fleste behov i en mand som Jeppes garderobe.”

Hvorfor inspirerer Jeppe jer?

”Jeppe er inspirerende, fordi man aldrig kan forudse, hvilke designs i en kollektion, han ser potentialet i. Han ser hvert item i et sammenhængende outfit og til et bestemt formål, hvilket er en fed og konstruktiv måde at se en kollektion på.”

Dansk Design1131.jpg

Skjorte Wood Wood til 800 kr.

Wood Wood

Jonas Bødker Mågård
26 år, professionel MMA Fighter

Hvorfor har I valgt Jonas som jeres muse?

”Vi har valgt Jonas, fordi vi hylder ham som sportsmand og for de ting, han står for i ringen og i træningslokalet.”

Hvordan passer Jonas ind i jeres stil?

”Vi har altid castet mennesker som reflekterer vores DNA, som bygger på kreativitet, kvalitet og attitude. Jonas passer helt perfekt ind i den ramme, da han rummer alle tre kvaliteter. Udover det, ser han fucking rå ud.

Hvorfor inspirerer Jonas jer?

”Det lyser ud af Jonas, at han gerne vil være den bedste til det, han laver. Det er i sig selv et statement. At han så har valgt en enormt kompromisløs sport, siger også noget om hans mod og vilje. En sportsudøver skal være 100 procent fokuseret for at opnå sine mål, og det mener vi, alle kan lære noget af."

Dansk Design0889.jpg

T-shirt Mads Nørgaard til 300 kr. Langærmet T-shirt Mads Nørgaard til 450 kr. Jeans Mads Nørgaard til 850 kr.

Mads Nørgaard

Eddie Klint
31 år, filmfotograf og stifter af Klint & Bro

Hvorfor har I valgt Eddie som jeres muse?

”Vi har været heldige at arbejde med Eddie flere gange de sidste 10 år. Han var med i vores Copenhagen-film sammen med en ung Freja Beha og har gået vores show både i Den Grå Hal og på Charlottenborg.”

Hvordan passer Eddie ind i jeres stil?

”Han har noget afslappet og cool over sig, som passer rigtig godt i vores måde at præsentere herretøj på.”

Hvorfor inspirerer Eddie jer?

”Fordi han ikke kun er en flot fyr. Han laver også inspirerende projekter som iværksætter, og den kombination er sjælden. Han er uhyre handsome, men samtidig har han nogle meget sunde og jordnære værdier. Og så er han en dejlig, lattermild person at omgås!”