Det startede oprindeligt med badekåber, håndklæder og sengetøj, fordi Charlie Hedin, der stiftede Tekla i 2017, ønskede at bringe et nyt udtryk ind i homeware-kategorien, og siden da er det egentlig gået meget godt. Tekla har på seks år formået at etablere sig som et af landets førende livsstilsbrands – og som et livsstilsvæbrand, der også vækker stor genklang internationalt.

Det skyldes i høj grad også, at Tekla i 2020 valgte at udvide med en kollektion af ’pyjamasser’ (skjorter, bukser, shorts), der hurtigt blev gjort til mere end blot noget, man har på i sengen derhjemme. Ja, skal du finde ét brand, der er skyld i, at vi begyndte at gå med pyjamas-skjorter og -bukser på offentlig vej, skal du pege mod Tekla.