Det behøver ikke være så dyrt scroll-down

Et flot ur behøver ikke være så dyrt: Disse modeller sælges til overkommelige priser

Ur-branchen er god til at markedsføre ure som en luksus, og ser man på prisernes himmelflugt, er tendensen klar. Især mekaniske armbåndsure bliver stadigt dyrere. Det var den dårlige nyhed. Den gode er, at der stadig findes masser af ure til overkommelige priser.

Af Christian Martinez
Foto: PR
Mode Euroman

DET ER IKKE hver dag, at den schweiziske urindustri spiller med så åbne kort, som da Omegas direktør, Raynald Aeschlimann, sidste år satte sig med The New York Times til en snak om det, som efterhånden må stå klart for de fleste urentusiaster.

Ure er blevet en luksusvare, eller som Aeschlimann sagde i interviewet: ”Det er meget tydeligt, at den schweiziske ur-industri har øget priserne de sidste 10-15 år, men ikke antallet af ure. Vi må se virkeligheden i øjnene: Det er en trend i luksusbranchen. Og vi er en del af den forretning.”

Det bliver bakket op af tal fra brancheorganisationen Federation of the Swiss Watch Industry, der afslører, at schweizernes eksport af ure i 2015-2022 faldt med 44 procent, mens urenes værdi samtidig steg med 15 procent.

Helt galt står det til med ’billigere’ ure under 1.000 schweizerfranc, 7.500 kroner, hvor salget er mere end halveret. 

DET BETYDER IKKE, at man ikke stadig kan finde masser af fantastiske ure til overkommelige priser: 

 

Se, hvad vi ellers skriver om: Ure