Sponsoreret af Bare en T-shirt

Én tur i vaskemaskinen. Det er nogle gange alt, der skal til for, at en ellers spritny T-shirt ændrer facon eller bliver kedelig at se på. Men det kan gøres bedre, hvis det står til vennerne bag brandet BARE EN T-SHIRT, Frederik Skovgaard-Holm, Anthon Louis, Mathias Klitgaard og Frederik Pitter.

I frustration over fast fashion og dårlig sammenhæng mellem pris og kvalitet har de skabt en løsning, der sætter barren højt for den simple, men uundværlige garderobefavorit fremover; en klassisk T-shirt der bevarer pasform og kvalitet, ligegyldigt hvor mange gange du bruger den.

”Hos BARE EN T-SHIRT går vi ikke op i sæsonfarver eller trends. Vi er mere til klassikere uden logoer eller andet støj. Når du køber en T-shirt hos os, kan du være sikker på, at du kan bruge den både nu – og om fem år. Den er som en god, gammel ven, du kan hænge ud med overalt”, fortæller Frederik Pitter.

Antimode og allemandseje

Fit, feel og økologi. Sådan lyder de tre gyldne grundprincipper, BARE EN T-SHIRT er bygget op omkring. Egentlig er konceptet så simpelt, som det kan blive - en T-shirt i 100% økologisk bomuld der fås i fire farver – og netop det har været målet med brandet fra start.

Tekst_2.jpg

T-shirten fra BARE EN T-SHIRT fås indtil videre i fire farver; sort, hvid, grøn og grå. Se mere her.

”For os er den perfekte T-shirt én uden store print, mønstre og dristige detaljer. Vores produkter er anti mode og tidløse i udtrykket, så de ikke, ligesom så meget andet, pludselig går af mode, bare fordi der kommer nyt til efteråret”, siger Anthon Louis.

Ligesom det stilrene design er også materialerne nøje udvalgte. Det slidstærke, økologiske bomuld gør, at en T-shirt fra BARE EN T-SHIRT kan bo hos samme ejermand i årevis – uden at blive slidt eller uaktuel. Kvaliteten kan ses og mærkes, men den afspejler sig ikke i prisen.

”En T-shirt er indbegrebet af allemandseje, og derfor syntes vi, det var vigtigt at sætte en pris, hvor alle kan være med og få lov til at nyde høj kvalitet. Vores T-shirts er til ALLE, og du kan bruge dem i nærmest alle sammenhænge. Din kæreste stjæler dem helt sikkert også for at sove i dem”, forklarer Mathias Klitgaard.

Tekst_5.jpg

BARE EN T-SHIRT er startet af vennerne Frederik Skovgaard-Holm, Anthon Louis, Mathias Klitgaard og Frederik Pitter.

Skabt til at bestå

T-shirtens lange levetid er klart en fordel for forbrugeren. Men den er også en stor del af BARE EN T-SHIRTs bestræbelse efter at drive virksomhed med omtanke for miljøet. Her er det netop produktets livscyklus, der er den primære og afgørende faktor, mener holdet bag.

”Den perfekte T-shirt er én, som skader planeten mindst muligt. Tekstilbranchen er hård ved miljøet, så vi gør, hvad vi kan for, at vores produkter er så bæredygtige som muligt”, siger Frederik Skovgaard-Holm og tilføjer:

”Produktionen kan være nok så bæredygtig, men brugen af tøjet har også stor betydning i den sammenhæng. Vores T-shirts holder både pasform og farve, så den kan bruges igen og igen – dét er bæredygtighed for os.”

Tekst_1.jpg

T-shirten er produceret i 100% økologisk bomuld, der tåler hyppig brug og talrige ture i vaskemaskinen. 

Af samme årsag har BARE EN T-SHIRT også helt droppet at arbejde med kollektioner. Brandet hopper ikke med på flygtige trends, der ender bagerst i skabet, så snart sæsonen skifter. I stedet holder de sig til få faste designs, som løbende videreudvikles ud fra kundefeedback.

”Vi har lovet os selv fra start, at vi ikke ville være en kommerciel modevirksomhed, der lader sig diktere af udefrakommende interesser. Det har bl.a. betydet, at vi kun tilføjer nye produkter til sortimentet på baggrund af ønsker fra nuværende kunder og udelukkende bestiller og producerer efter den aktuelle efterspørgsel. Alt der tilføjes er blivende produkter”, fortæller Frederik Pitter.

Blandt andet har en stigende efterspørgsel gjort, at T-shirten kommer i flere farver i nærmeste fremtid. Naturligvis i samme kompromisløse design som originalen så den kan være dit foretrukne valg i dag, i morgen og i fremtiden – uanset anledningen.