Harry S. Truman

USA’s 33. præsident blev ikke kun kendt for at have beordret nedkastning af atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i august 1945. Han lagde også navn til Truman-doktrinen, der gjorde det til amerikansk sikkerhedspolitik at inddæmme kommunismen og indledte dermed Den Kolde Krig. Truman var dog ikke uden humor og havde et skilt på sit skrivebord i Det Ovale Kontor med teksten: ”The buck stops here.”