Det er kedeligt at vise papirhvide ben frem om sommeren, men vi er jo nødt til det, når temperaturen udenfor rammer de 25 grader. Derfor handler det om at klæde sig på, så man ser godt ud og kan få lidt sol på benene, inden det igen bliver vinter, og vi kan bevæge os uforstyrret rundt blandt alle de andre white walkers på gaden.

Så værsgo. Her får I en guide til de fedeste sommershorts til at gå velklædt gennem heden.

66°North

66°North er det islandske mærke, der er umuligt at undgå. Nu har Chanel valgt at investere i 66°North, samtidig med mærket har fået en ny global direktør, der har en fortid hos Net-A-Porter. Køb det, mens du kan.

66°North Klambratun Shorts til 375 kroner.

imagejnyp.pngReebok

Reebok er en af de uomtvistelige konger af retro med deres sportstøj i mønstre og skarpe farver. Der er noget nostalgisk over at iklæde sig et par gule Reebok shorts med nogle underlige mønstre på, og det burde flere mennesker gøre.

Reebok Retro Pitch Shorts til 345 kroner.

imagelkcc.png

Barbour

Barbour er mærket med de tidsløse klassikere, såsom deres ikoniske oilskins jakker. Hos Barbour trækker man tråde til de forskellige traditionelle mandefag, såsom jægere og sømænd. Derfor er disse shorts også lidt fede, da de leder tankerne hen på havet.

Barbour Beacon Logo Swim Shorts til 255 kroner.

Barbourbeacon.jpg

Wood Wood

Og nu vi alligevel snakker om sømænd og havet, så er der nærmest intet, der kan slå en klassiker som de blå og hvide striber. Det er endnu et ikonisk mønster, der som så meget andet er inspireret af uniformer - nemlig fra den franske flåde. Danske Wood Wood har lavet et par virkelig flotte stribede shorts.

Wood Wood Roy Swim Shorts til 700 kroner.

imagegk9g.png

Stone Island

Her til sidst forbliver vi i sømændenes verden, for det er jo trods alt dem, der ejer de have, vi alligevel skal bade i. Stone Island fra Italien dominerer verdens 80'er og 90'er klassikere, ligesom de har haft store samarbejder med blandt andet Massimo Osti. Stone Island har en decideret Marina-linje, der er designet med inspiration fra søfartsverdenen.

Stone Island Marina Salvia til 1300 kroner.

stoneislandmarina.jpg

Uniqlo

Da japanske Uniqlo indtog Danmark med deres første butik, var køen så lang, at den gik ned langs Strøget. I dag er Uniqlo allerede fast inventar i København og at dømme ud fra de stadig lange køer, der er ved hver enkelte større launch, er det ikke ved at ændre sig. Her er to shorts fra Uniqlo, der passer til alle.

Linen Blend Shorts til 199 kroner.

goods_414254_sub1.jpg

Adams Scott X Uniqlo Kando Shorts til 249 kroner.

goods_00_417577.jpg

Norse Projects

I den perfekte blanding af workwear og streetwear finder du Norse Projects, der har formået at lave kvalitetstøj, der er holdbart og ser godt ud. Hos dem finder ud blandt andet disse shorts, der er en sikker vinder til garderoben.

Aros Corduroy Shorts til 1000 kroner.

imagex8roo.png

No Nationality

Endnu et dansk mærke der har indtaget garderoben hos mange herhjemme. No Nationality, bedre kendt som NN07, fokuserer på brugbarhed og funktionalitet, og derfor er deres shorts et godt bud på et køb til garderoben, du kan bruge længe. 

Crown Shorts til 815 kroner.

shorts.jpg