Det er 5 år siden, danske Wood Wood og nordengelske Barbour sidst samarbejdede. Nu gør de det igen.

Anledningen er Wood Woods 15 års fødselsdag, der faldt for ikke så lang tid siden, og som mærkets stiftere har benyttet til at lave nye minikollektioner sammen med de firmaer, de har været mest begejstrede for at samarbejde med igennem årene.

Det har tidligere på året resulteret i blandt andet løbesko designet i fællesskab af Wood Wood og Asics og en række bløde genstande lavet sammen med Champion.

Nu kommer så en ny serie af regntøj lavet sammen med Barbour, der er kendt for at vide, hvordan man klæder sig, når vejret er værst. Kollektionens farverige lynlåse, vendbarheden og de spektakulære indersømme skal tilskrives Wood Wood, gætter vi på.

Tøjet kan købes online fra 9. september. Her er nogle smagsprøver.

 

LÆS OGSÅ: 16 efterårsjakker og -frakker: Gå ind i efteråret med god stil

LÆS OGSÅ: Mandagens detalje: Skil dig ud i en sildebensfrakke

LÆS OGSÅ: 17 chelseaboots, ørkenstøvler og herresko