
Moderedaktøren anbefaler: Start på en frisk med disse skjorter
Sommmerferien er snart slut for de fleste, og mange skal tilbage på kontoret, hvilket betyder, at sommeruniformen skal skiftes ud med en mere seriøs én af slagsen. Her guider moderedaktør Frederik Lentz Andersen dig til skjorter, som får dig til at udstråle overskud, og at du har styr på dine ting.
Når sommeren går på hæld, og arbejdsstationerne igen kalder de dybe alvorsrynker frem i din solkyssede pande, så er det fristende at holde lidt fast i sommerhusuniformen og den smule sommer, du fik, men som slet ikke mættede.
De sidste par år har de første uger tilbage på kontoret, efter tre ugers intens arbejde på at blive brun all over, resulteret i, at mine kollegaer har været tvangsindlagt ti,l at jeg er mødt op i lidt for åbentstående skjorter og måske lidt for korte shorts. Den går jo ikke, Frederik.
Nu er det alvor igen, arbejdet kalder, og jeg, og I, har brug for at blive taget seriøs(e) om ikke igen, så i hvert fald fra nu af.
Et godt sted at starte er faktisk med skjorten. Det er nok endnu for varmt at smide en habitjakke over og lukke helt til for ventilationen med et slips, men så længe, du møder ind i en crisp, ren og nystrøget (eller -dampet) skjorte, der ikke er for åbentstående, så udstråler du overskud, at du har styr på dine ting, og selvfølgelig er ham, alle synes er lækkert velsoigneret. Det når du længere med, end du tror.
hele EUROMAN.dk fra 23 kr./md

Opret dig gratis her