Ny rekord: Her er verdens tyndeste mekaniske ur

Det er nøjagtig lige så tykt/tyndt som tre CD’er.

Dress-ure er kendt for deres elegante, slankhed, for ikke at fylde unødigt under jakkesættet, for at koste det hvide ud af øjnene og for at kræve urmagernes ypperste snilde og raffinement.

LÆS OGSÅ: Ure alle mænd bør kende: Dress-uret

Det er altså små tekniske underværker, der er tale om. Og der udspiller sig løbende en uofficiel konkurrence mellem de førende producenter om, hvem der kan kreere det det næste, naturstridigt tynde ur.
 
Netop nu har Jaeger-LeCoultre lagt sig, bogstavelig talt, et mulehår foran nærmeste konkurrent.

For to år siden satte Piaget rekord med uret Altiplano 900P. Urkassen, alt inklusive, målte 3,65 milimeter.



Men nu har Jaeger-LeCoultre så undergået det med sin nyskabelse Master Ultra Thin Squelette. Navnet indikerer, at der er direkte blik til urets indre mekanik, og tykkelsen, ja den er lige nøjagtig 0,05 millimeter tyndere.

3,60 er altså det nye mindstemål for et mekanisk ur.



Og som Esquire skriver, er det cirka halvt så tyndt som en iPhone 6, akkurat tyndere end fem kreditkort stablet og præcis samme mål som tre CD’er oven på hinanden.

Uret kommer i tre modeller, og priserne hos Jaeger-LeCoultre begynder på 400.000 kroner.

Du kan læse mere om urets specifikationer ovre hos A Blog To Watch.

LÆS OGSÅ: Vintage-køb: Sådan får du det rigtige ur med hjem

LÆS OGSÅ: Stem på Danmarks bedst klædte mand

LÆS OGSÅ: 12 pæne ure til under 2500

Se, hvad vi ellers skriver om: Ure og Stil