Efter Seamaster-kollektionen sidste år kunne fejre 70 års-jubilæum, udvider schweiziske Omega nu porteføljen med hele 20 nye modeller. Det er næppe helt tilfældigt, at Omega går i offensiven her mens optagelserne til den nye James Bond-film er i fuld gang. Navnlig den vind- og vand-venlige Seamaster-model har været associeret med Agent 007, siden Pierce Brosnan for første gang bar et Seamaster 300M Quartz med blå urskive i 'GoldenEye' fra 1995. 

Vi har besøgt Omega for at prøve de nye ure, og navnlig tre modeller er faldet i øjnene: 

OMEGA_210.62.42.20.03.001_C.jpg

Seamaster Diver 300M Sedna Gold

Et moderne, æstetisk og praktisk ur. Urkassen er af 18 karats Sedna-guld og giver med de blå detaljer et friskt og alternativt udtryk til en ellers lidt konservativ klassiker. Også den blå gummirem kan tænkes at dele vandene, men er formentlig et udtryk for, at Omega efter eget udsagn oplever en stigende efterspørgsel på gummi-remme, der er lettere og dermed mere velegnede til dykning og anden sport. Viserne har Omegas ikoniske 'waved'-silhuet

OMEGA_210.30.42.20.04.001_C.jpg

Seamaster Diver 300M White 

Diver-silhuetten kommer også i en lidt mere klassisk version med en rem i rustfrit stål og en urskive i hvid keramik. Den sorte urkrans gør modellen evigtgyldig og sikker til enhver lejlighed.

OMEGA_220.12.43.22.03.001_PUB.jpg

Seamaster Aqua Terra Worldtimer

Med en relancering af Aqua Terra-modellen har Omega også noget i ærmet til ur-nørderne. Planeten Jorden er illustreret inderst i urskiven i titanium med udsigt henover Nordpolen, mens den omkransende krystal-skive indikerer henholdsvis dag (lyseblå) og nat (mørkeblå). Yderskiven præsenterer en række globale destinationer, heriblandt Omegas hjemmebane, Biel i Schweiz. Igen er gummiremmen et modigt og moderne valg, denne gang i en rillet udgave.