I sidste uge kunne de to store ur-brands, Omega og Breitling, slå dørene op for hver deres fysiske butik i København.

Butikkerne deler adressen Østergade 61, så med døre, der ligger klos op ad hinanden. Går du til venstre, træder du ind i Omegas elegante atmosfære, mens døren til højre giver adgang til Breitlings industrielle, afslappede omgivelser.

Selvom begge brands allerede kan findes hos flere forhandlere i Danmark, så er de to nye butikker de første af sin slags her i landet. For begge brands markerer åbningen en milepæl for deres engagement i Skandinavien.

“Vores kunder har en meget personlig tilknytning til deres ure, så det er fantastisk at kunne guide dem igennem købsoplevelsen i et rum, der er dedikeret til Omega, og med et personale, der kender brandet rigtig godt,” fortæller Raynald Aeschlimann, CEO for Omega, i en pressemeddelelse.

Kigger man i glasmontrerne hos Omega, kan man finde både klassiske og nye modeller som Speedmaster, Seamaster, De Ville og Constellation-kollektionerne, samt en lang række tilbehør og smykker.

I nabobutikken indtager Breitling 111 kvadratmeter, og de ser også frem til at få en større fod inden for i København.

“Vi er henrykte over at åbne vores første mono-brand-butik i København. De afslappede og inkluderende omgivelser tillader os at bygge videre på det utrolige kendskab, der allerede er til vores brand i Skandinavien, og levere en medrivende rejse ind i en verden af Breitling. Urene fra Switzerland Group og Breitling har et langvarigt partnerskab, som nu bærer frugt uden for Storbritannien og USA”, udtaler Georges Kern, CEO hos Breitling, der har knap 170 butikker verden over.

Find Breitling og Omegas nye butikker på Østergade 61, 1100 København K.

Breitling1.jpg

Breitling2.jpg

Omega1.jpg

Omega2.jpg