Gør livet lettere med disse bilapps
Foto: Getty Vi har samlet syv af vores foretrukne bil-apps, der gør livet som bilejer endnu federe.

Bilapps

De 7 bedste apps til bilejeren

Du kan både spare penge og gøre din hverdag meget nemmere med disse gratis apps.

Vi har samlet syv af vores foretrukne bil-apps, der gør livet som bilejer endnu federe. Du kan både spare penge og gøre din hverdag meget nemmere med disse uundværlige apps, der tilmed er gratis og tilbydes til de fleste typer smartphones.

1: Waze

Waze er ikke kun en navigations-app, men et stort trafikfællesskab. Ideen med applikationen er, at du hjælper sine medtrafikanter ved at dele aktuel trafikinformation. Det effektiviserer din kørsel, samt sparer dig både tid og benzin. Du kan aktivt rapportere om og blive advaret, hvis du nærmer dig områder med fartkontrol, razziaer, afspærringer, ulykker eller kødannelser.

Du vil automatisk blive omdirigeret, hvis trafikinformationerne ændres, og du kan på appen se, hvor længe du kan forvente at holde i kø, hvis det skulle blive aktuelt. Hvis du tilføjer dine venner kan desuden sende dem din lokation, så de ved hvornår de kan forvente din ankomst.

Hent her: Google Play | App Store


2. FDM Benzinpriser

Med FDM Benzinpriser-appen på lommen kan du nemt og hurtigt finde den billigste tankstation i nærheden. Du kan enten vælge mellem dine egne favorit-tankstationer, eller du kan få vist alle tankstationer i en rækkevidde af 10 km.

Priserne bliver rapporteret af andre bilister, og hver måned udloddes der præmier til de mest aktive brugere. Ingen priser er mere end 24 timer gamle, og det er muligt at se det nøjagtige tidspunkt for, hvornår pristjekket er indrapporteret.

Det er både nemt at indberette om benzinpriser og at aflæse billige tankstationer på kortet, hvor du tilmed har mulighed for at vælge rutevejledning til den valgte tankstation.

Hent her: Google Play | App Store

3. GoMore

GoMore er et deleøkonomisk tiltag for samkørsel og biludlejning. Som bilejer er det muligt at tilbyde privat udlejning af bilen enten på time-, dags-, uge- eller månedsbasis. Det gør det billigere for dig at eje bil, da du kan lade andre hjælpe med udgifterne i de perioder, hvor du ikke selv har planer om at bruge bilen.

At du også kan tilbyde et lift til brugere, der skal samme vej som dig, gør, at dine omkostninger til turen mindskes, da du får et tilskud fra dem du tager med på turen. Du kan bruge GoMores app til at spare penge, gøre noget godt for miljøet og ikke mindst møde nye mennesker.

Hent her: Google Play | App Store

4. Easypark

Med EasyParks parkerings-app er det slut med at betale for meget for din parkering, da du kun betaler for den tid, du faktisk holder parkeret. Du kan påbegynde, stoppe og forlænge en parkering uanset hvor du befinder dig, og du behøver derfor ikke længere skynde dig tilbage til bilen, før parkeringsbilletten udløber.

Du bruger appen ved at indtaste det områdenummer du ønsker at parkere i, indtaste bilens registreringsnummer og vælge hvor længe du vil holde parkeret. Du modtager en SMS 15 minutter før tiden udløber og kan så vælge, om du vil forlænge parkeringen. Efter endt parkering modtager du en kvittering, og beløbet trækkes på dit kreditkort.

Hent her: Google Play | App Store

5. Find min bil

Er du træt af at lede hele parkeringspladsen igennem, før du finder din bil? Denne app hjælper dig ved at gemme din parkeringsplads GPS-placering, så du let kan finde din bil igen. Ikke nok med at den fortæller dig, hvor din bil er placeret, så kan du ligeledes få vist den hurtigste rute til placeringen både i bil og på gåben.

Denne navigationsfunktion viser dig desuden, hvor lang tid det vil tage dig at komme tilbage til din bil fra din aktuelle placering, så du kan holde øje med, at du ikke overskrider en eventuel tidsbegrænsning på parkeringen.

Hent her: Google Play | App Store


6. Auto Care Free

Det kan være svært at huske, hvornår bilen skal have skiftet olie eller skal til service, når du har en travl hverdag. Med Auto Care Free får du påmindelser, der hjælper dig med at vedligeholde din bil bedst muligt. Du starter med at oprette en eller flere biler, og så rapporter du om serviceeftersyn og optankninger til appen løbende.

På baggrund af disse informationer får du påmindelser, når det er tid til at se på bilen igen. Du kan desuden holde øje med dit brændstofforbrug, se hvor langt du har kørt, se hvad dine enkelte ture koster dig, hvad bilen har kostet i alt og lignende funktioner. Der findes desuden en betalingsversion af denne app, og det er muligt at overføre data fra den gratis udgave, hvis du vælger at opgradere på et senere tidspunkt.

Hent her: Google Play | App Store

7. Rødt kort

Rødt Kort er SOS Internationals app. Med appen får du adgang til vejhjælp, alle stedet hvor Det Røde Kort dækker i Europa - såfremt du har tegnet en kaskoforsikring til din bil. For at komme igang skal du oprette en profil med navn, registreringsnummer og telefonnummer. Med appen udfylder du en assistanceanmeldelse, hvis du oplever en skade og går derefter gennem et par trin, for at appen kan indsamle de nødvendige oplysninger, som sendes videre til vagtcentralen.

Du bliver derefter ringet op for at aftale, hvordan du bedst hjælpes i den gældende situation. Udover mulighed for vejhjælp kan du se forsikringsvilkår for redningsforsikring i udlandet, få oversat forsikringsoplysninger til det lokale sprog, samt se kontaktoplysninger på politi-, ambulance- og brandmyndigheder i det land, du befinder dig i.

Hent her: Google Play | App Store

Artiklen er udarbejdet i samarbeje med mikonomi.dk

LÆS OGSÅ: Mathias Zanka Jørgensens auto-cv

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Højtskrålende Chris Evans minder fans om, hvor meget de savner Clarkson og co.

LÆS OGSÅ: Video: Det her er ikke bare et racerløb – det er en festival for biler og motorkultur

Se, hvad vi ellers skriver om: Apps