“GT3 er hverken den hurtigste, smukkeste eller dyreste 911, men som driver’s car er den blandt verdens bedste” scroll-down

”GT3 er hverken den hurtigste, smukkeste eller dyreste 911, men som driver’s car er den blandt verdens bedste”

Mens udviklingen tromler mod elektrificering og selvkørende mobilitet er Porsche 911 GT3 som en svanesang fra en dinosaur. En sidste benzinbrølende symbiose mellem mand og maskine. Christian Grau har haft fornøjelsen.

Af Christian Grau
Foto: PR
Motor Euroman

EN PORSCHE 911 er aldrig bare en 911’er. Der er de nye og de gamle, de åbne og de lukkede. Dem med firehjulstræk og dem med baghjulstræk. Dem med manuelt gear og dem med PDK. Dem med turbo og dem uden, dem med luftkøling og dem med vandkøling. Det stopper aldrig. Entusiaster kan til evig tid diskutere, hvilken en 911’er der er den rigtige, men GT3 er indiskutabelt den mest rå i det nuværende program.

Er det så også den bedste? Det kommer an på øjnene, der ser. Og på temperament. Du kan få en 911’er, der trods sin hurtighed forkæler dig som en GT-vogn, og så kan du få en GT3, som er noget af det mindst smidige at køre, lige indtil du trykker speederen godt ned i gulvet. Men hvis vi starter med øjnene, så ser GT3 umiskendeligt kompromisløs ud. Det skyldes ikke mindst den enorme hækspoiler, der i sjælden grad udstråler funktion frem for formgivning. Køn er den ikke, men den bidrager til at trykke baghjulene ned i asfalten, så vejgrebet bevares, og bilen ikke overstyrer.

Se, hvad vi ellers skriver om: Biler og Porsche