Tjener på familiens restaurant. Jeg tror, jeg har haft omkring 100 biler i mine 24 år som bilist. Vi når ikke dem alle sammen her, men den første nævneværdige bil var en hvid Peugeot 205 med fire døre. Den fungerede som festbil for mine venner og mig. Jeg satte et stort anlæg i, så vi kunne høre fransk rap fra ’Taxi’-filmen på CD’er, som vi selv havde brændt. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har flakket rundt om søndagen for at hente min Peugeot dagen derpå. Efter et par år skiftede jeg til en GTI, som jeg købte på auktion. En koksgrå 1,6’er med røde seler og røde måtter. Hold kæft, jeg var glad for den bil, men på et tidspunkt var den på værksted et par uger, og så ringede det på døren en søndag morgen. Der stod to betjente og ville vide, hvad jeg havde lavet dagen før, for min bil var blevet stoppet med et kæmpe parti kokain ombord. Det var mine mekanikere, der havde været i gang med noget lusk, og for at undersøge bilen havde politiet skrællet den i en grad, så det ikke kunne svare sig at samle den.
1984 Peugeot 205 GTI, koksgrå
