En bilmodel, der om nogen indkapsler en anden tid, der ved sit blotte design syder af retro, har nu fået en modernistisk overhaling.

Det er Volkswagens Type 2 fra 1962 med dens 11 vinduer, der er tale om. Hippiebilen over dem alle. Og efter denne modernistiske overhaling er folkevognsrugbrødet, som kareten i folkemunde kaldes, nu blevet batteridreven.

Type_20_concept_vehicle-Large-9996.jpg

Type_20_concept_vehicle-Large-9993.jpg

Modellen er døbt Type 20 og markerer 20 år med Volkswagens amerikanske innovationsafdeling 'Electronics Research Laboratory', som nu lukker og bliver til 'Innovation and Engineering Center California'.

Men fordi modellen netop er produceret som en jubilæumsfejring, kan man desværre ikke forvente den omsat til almindelig produktion (endnu, i hvert fald).

En skam, for den opdaterede udgave af den gamle retrobus ser slet ikke værst ud. Og så har den nogle ganske blærede detaljer. Se eksempel halvandet minut inde i videoen nederst i artiklen, hvor bilen simpelten taler gennem frontens markante logo.

Type_20_concept_vehicle-Large-9998.jpg

Type_20_concept_vehicle-Large-9995.jpg