Lidt over 194 millioner gange er Felix Baumgartners spring i det ydre rum blevet set. Det hele var sponsoreret af Red Bull, og nu er den østrigske energidrik-mastodont tilbage med en ny vovehals i dåsen.

Denne gang er det russiske Valery Rosoz, der springer ud fra Mount Everest. Intet mindre end verdens højeste bjerg kan selvfølgelig gøre det. Rosoz tog springet ud fra verdens tag 5. maj, og Red Bull har selvfølgelig været på pletten med kamerahold for at dokumentere vovehalsens ekspedition. Se den her:

Valery Rosoz, der hele sit liv har skubbet grænser for det menneskeligt mulige, har brugt to år på at forberede sit spring. Ikke mindst har den speciallavede dragt, der gør det muligt for russeren ’flyve ned’, taget lang tid at udvikle. Rozov og hans hold, som blandt andet omfattede fire sherpaer og et kamerahold, tilbragte næsten tre uger i Himalaya, før han tog springet den 5. maj.

LÆS OGSÅ Dansk jæger på vej i bil til Kina for at skyde en stenbuk

FACEBOOK Bliv ven med Euroman