Folkebevægelsen mod VAR har eksisteret i en uge – og hvilken én. Historien om en samlet modstand mod videodommere i Superligaen har vakt genklang i medier lige fra Ekstra Bladet til TV2 News, og Folkebevægelsen mod VAR stiger stødt i styrke og antal.

Men ikke alt er fryd og gammen i Folkebevægelsen. Blandt de mere pedantiske fodboldfans lyder anken, at denne folkets kamp ikke bør kæmpes af to journalister fra det glitrede og elitære Euroman.