Et nyt afsnit af ’Arbejdstitel’ har ramt din æter. Og denne gang er hele sendefladen dedikeret til det populære format Overvurderet/Undervurderet, hvor et sammensurium af læserbud og værternes egne forslag bliver vejet og vurderet.

En fast lytter vil gerne vide, om det er overvurderet eller undervurderet at tage billeder af sin mad, når man er ude at spise. Et yderst relevant dilemma i denne overdigitaliserede tid, hvor begivenheder ikke er sket, før de deles vidt og bredt på de sociale medier.

Kristoffer Dahy Ernst lægger for:

”Hele den akt, det er at tage sin telefon frem og tage et billede af noget mad, sætter jo gang i så mange tanker. For det første: Hvis man er spisende og gør det, kan man tænke: ’jeg tager det her billede, fordi jeg gerne vil huske den her ret. Eller det her øjeblik.’ Eller: ’jeg tager det her billede, fordi retten ser flot ud.’”

Men der er samtidig risiko for at blive slået i hartkorn med madbloggere og folk, der lægger den slags på Instagram. Og selvom Kristoffer af og til er skyldig i det samme, har han langtfra behov for at dele billeder af sine restaurantoplevelser.

”Jeg er bedøvende ligeglad. Jeg vil bare gerne have et billede af stemningen. Jeg vil gerne kunne huske det her minde, så det ligger inde i min telefon, som jeg så bruger som en hukommelsesting,” siger han og kommer til en delkonklusion:

”Jeg synes, det er undervurderet. Jeg synes, det er fedt at tage billeder af sin mad. Altså tage sin telefon frem, tage et billede af maden og så bare lægge den i lommen igen.”

”A picture for no one,” stemmer medvært Oliver Enné i.

”Præcis,” følger Kristoffer op. ”Det er bare et billede til dig selv. Det der med at du tager et billede, og så begynder at sidde og fumle med din telefon, så tjenerne eller dem, der sidder rundt om dig, tænker, ’nu skal han nok lægge det på Instagram eller sende det til en ven.’ Det, synes jeg, er irriterende. Når du lige har fået maden, så skal du gå i gang med at spise den.”

Fra deres mange fælles restaurantbesøg har Oliver lagt mærke til, at Kristoffer har en helt særlig teknik, når det kommer til at tage billeder af sin mad.

”Der findes to typer af mennesker: næsten alle, jeg kender, og så dig. De fleste, jeg kender, de ligner lidt Juergen Teller (tysk fotograf, red.), der står med sådan et crouch back eller prøver at læne sig tilbage i håbet om at finde det rigtige motiv. Du har den der lidt hemmelige måde at tage billeder på, hvor du bare lige kører armen ned, mens du snakker, tager et billede, og så er du videre. Det er meget mere undercover. Du er lidt, som jeg ville være, hvis jeg skulle fotografere en kendt person i smug, som jeg så in the wild.”

”Det er min stil.”

”Ja, det er din stil, og jeg respekterer det,” slutter Oliver.

Og således oplyst. Det er undervurderet at tage billeder af din mad, når du er ude at spise. Men du behøver ikke dele det på sociale medier i samme moment. Brug din opmærksomhed på dem, der sidder rundt om bordet. Velbekomme.