Københavns Kommune har den seneste tid øget kontrollen med de udlejningsfirmaer, der står bag snart tusindevis af el-løbehjul i hovedstadsområdet. Med begrænsninger på antallet af løbehjul, der lyder på 200 i Københavns Indre By og 3.000 i resten af byen.

Originalt indeholdte foreslaget også indførelsen af nye parkeringszoner, hvor både udlejer og lejer skal placere løbehjulet for at parkere dem lovligt, men dette blev sløjfet, da SF's Klaus Mygind er positivt indstillet overfor løbehjulene. Men nu vil kommunen gøre endnu mere for at ryde op i junglen af løbehjul, der bliver smidt overalt i byen.

"Der skal ikke herske tvivl om, at flertallet i Folketinget har skabt et problem for København ved at tillade elløbehjul uden at give os nogle redskaber til at regulere dem, så vi undgår det kaos, andre storbyer allerede nu oplever," udtalte teknik- og miljøborgmester Karina Vestergård Madsen fra Enhedslisten, der er stedfortræder for Ninna Hedeager Olsen.

Nu har Københavns Kommune inkluderet en mulighed om at klage over el-løbehjulenes parkering i deres app 'Giv et praj', hvor man har mulighed for at indrapportere forskellige gener i København.

Det fremgår i et tweet fra Københavns Kommunes profil. 

 

Udlejerne har klaget over, at loftet for antallet af løbehjul i København er sat for lavt og vil besværliggøre deres tilstedeværelse i København markant i en fælles appel, som de forskellige udenlandske udlejningsfirmaer alle har underskrevet.

Appen kan downloades her.