Casper Pedersen er klar til Copenhagen Sprint: ”Det, som gør ruten ret fed, er, at den er relativt teknisk”

Sponsoreret af Copenhagen Sprint.

Hvordan var det at køre den første udgave af Copenhagen Sprint? 

”Det var vanvittig fedt. Det er en af de største oplevelser, jeg har haft på cyklen. Én ting er, at det var på hjemmebane i København, hvor jeg selv bor – jeg bor faktisk tæt på, hvor målstregen er – en anden ting var opleve, hvor mange mennesker der var ude at heppe og støtte løbet. 

Det var jo helt vildt vanvittigt, hvor mange mennesker der var langs vejene. Der var lige så mange mennesker ude, som der er til de store klassikerløb i Belgien. Det gjorde det til en meget speciel oplevelse. 

Det beviser også bare, at det danske cykelpublikum er stort nok til at støtte op om sådan et arrangement. Jeg ser virkelig frem til at køre løbet igen. Det er helt klart et af min cykelkalenders store højdepunkter. Jeg krydser fingre for godt vejr, og at der kommer lige så mange mennesker denne her gang.”

Sidste år angreb du med omkring 50 kilometer til mål og var tæt på at holde hele vejen. Hvad var strategien for dit vedkommende? 

”Sidste år kørte jeg på landsholdet, fordi mit hold, Soudal-QuickStep, ikke stillede op til løbet. Og på landsholdet havde vi en strategi om, at vi skulle spille på alle rytternes styrke, fordi vi ikke havde en klar favorit til at spurte. 

Vi skulle køre aggressivt inde på omgangene og forsøge at skabe noget der. Det er sådan et løb, hvor der er plads til at angribe udefra og se, om man kan snyde feltet.” 

Prøv at uddybe det. Hvad er det, ruten lægger op til? 

”Det, som gør ruten ret fed, er, at den er relativt teknisk, hvilket gør det sværere for et felt at organisere en jagt. Fx når man krydser målstregen ved SMK og kører ned forbi Nyboder og ind i Frederiksstaden og det område, er der nogle højre- og venstresving og nogle smalle veje, som gør, at feltet bliver strakt langt ud. Og det er i udbrydernes favør. Hvis vi derimod bare havde kørt rundt i en simpel firkant, havde et udbrud ikke haft nogen chance.” 

Hvad manglede du og dine medudbrydere sidste år for at holde hele vejen til mål? 

”Vi begyndte at køre lidt for taktisk til sidst, og Dan Hoole (dengang Lidl-Trek, red.) begyndte at springe føringer over. Hvis det ikke var sket, og vi havde samarbejdet bedre til sidst og måske havde haft én mand mere med, så havde vi haft en helt reel chance for at skulle køre om sejren.” 

Har du et godt råd til fremtidige lykkeriddere ved Copenhagen Sprint? 

”Jeg tror, det handler om at vente og først angribe, når man kommer ind på omgangene, ligesom vi gjorde. Forhåbentligt får man nogle friske folk med, gerne fire-fem andre, og sammen kan man køre op til morgenudbruddet, som jo er ved at være godt møre der. 

Det handler om at holde et godt samarbejde hele vejen rundt, der skal ikke være nogen tøven. Det skal bare være det rene drag race. Når man først har fået hullet, skal udbruddet køre holdløb hele vejen til målstregen. På den måde bliver det meget sværere at holde styr på feltet. 

Jeg kan virkelig godt lide, at ruten ikke kun er teknisk, men også har de her stykker, hvor feltet kan etablere en jagt, men der skal ikke mange fejl og megen tøven til i feltet, før et udbrud kan holde hjem.”