Kasper Høghs vigtigste medspiller er blevet Gud: ”Det er hans skyld, at jeg står, hvor jeg gør i dag”

KASPER HØGH HAR haft travlt i de seneste år. Han har fået debut på landsholdet, han har opnået en delt topscorertitel i Europa League, han har høvlet mål ind mod store modstandere i Champions League, og så er han skiftet til skotske Celtic FC for små 100 millioner kroner.

Men havde man kigget i krystalkuglen i starten af 2024, havde spådommen over den langhårede kronjyde nok ikke lydt på landsholdsfodbold og rekordindkøb i Celtic FC.

Dengang blev Kasper Høgh efter et middelmådigt ophold i Stabæk hentet til det norske mesterhold FK Bodø/Glimt. Skiftet kom både bag på mange fodboldeksperter og ikke mindst ham selv.

Selvom Kasper Høgh flere gange i starten af sit ophold i Bodø/Glimt fandt vej til netmaskerne, følte han ikke, at tingene fungerede for ham, hverken på eller uden for banen.

I dag er den danske landsholdsspiller et forandret menneske. Den forandring tilskriver Kasper Høgh selv sin tro, der blandt andet er kommet til udtryk ved adskillige pressemøder, hvor han som det første siger:

”All Glory to God.”

Kasper, hvordan skete det, at en 25-årig østjysk fodboldspiller fandt frelse i Gud?

”Jeg har egentlig altid troet på, at Gud er her. I min ungdom bad jeg ofte bønner om at få succes på banen, men ikke om at være eller at blive et bedre menneske. 

Men min tro opstod først for alvor, da jeg for tre år siden var i København sammen med en af mine barndomskammerater, Frederik. Der var landsholdspause, og Kjetil Knudsen, min træner i Bodø/Glimt, havde givet os et par dage fri. 

Pludselig, mens min kammerat og jeg spadserede ned ad Strøget, blev jeg ramt af en stærk fornemmelse, som fortalte mig, at jeg skulle købe Bibelen. 

Jeg sagde til min kammerat: ’Jeg skal finde en Bog & Idé, og jeg skal ind og have en bibel nu.’ Det kom bare til mig. Jeg kan ikke forklare præcis hvorfor, men fra den dag var mit liv forandret.”

Hvad ændrede sig?

”Jeg begyndte at læse i Bibelen hver aften. Skal jeg være ærlig, fik jeg lidt et chok i starten. Bibelen er ikke bare en billedbog. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg virkelig skulle koncentrere mig, når jeg læste i den.

Første gang, jeg læste den fra ende til anden, forstod jeg nogle af historierne, men jeg forstod ikke ret meget på det overordnede plan. Så jeg læste den bare igen og igen, og hver gang lærte jeg noget nyt. 

På et tidspunkt kom jeg til den erkendelse, at det ikke er mig, der skal være i kontrol, men at det altid er Gud, der er i kontrol. Det har lært mig, at jeg bare skal go with the flow.”

Hvordan kommer det til udtryk i din hverdag?

”Det, der fanger mig allermest ved bibellæsningen, er fortællingen om, at man skal være et godt menneske. At man skal være ydmyg, give plads til andre og forstå, at alle er på deres egen rejse. Det blev jeg helt vildt bidt af, og det prøver jeg at efterleve i mit eget liv.

Det kan lyde lidt sært, men når jeg slår øjnene op om morgenen, så er det første, jeg gør, at takke Gud for at give mig en ny dag. Derfra er det positive mindset i gang. Og så begynder jeg at omfavne de små ting.

Pludselig smager morgenkaffen bedre, køreturen til træning føles kortere, og alle de der små ting i hverdagen fyldes med mening.

Jeg går også i kirke om søndagen, hvis der er mulighed for det, og det ikke falder sammen med kamp og træning.”

I KASPER HØGHS tilfælde kan man ikke ligefrem tale om en kometkarriere. Undervejshar der været gentagne bump – og skader – på vejen.

Efter at han brillerede på Randers FC’s ungdomshold, hvor han skød den danske U19-liga sønder og sammen, fik han i 2019 chancen i Randers FC’s Superligatrup. Men Kasper Høgh havde svært ved at bide sig fast i startelleveren.

I de følgende år skiftede den udadvendte randrusianer frem og tilbage mellem et væld af klubber. Først islandske Valur, så videre til Hobro, så lidt længere nordpå til AaB og derfra en del længere nordpå til norske Stabæk. Fælles for de mange adresser var, at Kasper Høgh mest af alt blev husket for sin farverige garderobe, sin selvtillid og de mange røverhistorier i omklædningsrummet.

Det har hans tidligere holdkammerat i Hobro, Simon Jakobsen, blandt andet udtalt sig om efter en episode, hvor Kasper Høgh brækkede en af sine tæer. Høgh fortalte selv, at han brækkede tåen, da han faldt ned af en trappe i sit hjem, mens han børstede tænder. Simon Jakobsen pointerede så, at Randers Festuge blev afviklet på samme tid.

Den kække facon tog Kasper Høgh med sig videre i karrieren, også da han skiftede til norsk fodbold. I et pauseinterview i en kamp mellem Stabæk og Odds BK, udtalte Sondre Solholm Johansen fra Odds BK om modstanderholdets danske angriber og omtalte Kasper Høgh som ’knullegutten’.

Derfor var det lidt af en bombe, at Høgh i 2024 pludselig blev købt af det norske mesterhold, FK Bodø/Glimt. Træneren i klubben, Kjetil Knudsen, havde spottet et talent, som de færreste andre kunne se. Men Kjetil Knudsen havde også hørt alle historierne om den åbenmundede danske angriber, så det første, han gjorde, da Kasper Høgh ankom til Bodø/Glimt, var at kræve, at danskeren pakkede cowboyhatten væk.

En metafor for, mener Kasper Høgh selv, at han skulle lægge vildskaben på hylden. Hvilket han gjorde, og hvilket har betydet, at han nu er langt mere tilbageholdende, når han giver interview i medierne.

Det virker, som om du virkelig nyder din tro og den ro, den har givet dig. Hvordan nåede du hertil?

”Dengang jeg købte Bibelen i Bog & Idé, boede jeg i Bodø sammen med Albert Grønbæk (dansk landsholdsspiller, som i dag spiller for tyske Hamburger SV, red.). 

Albert fandt hurtigt ud af, at jeg var begyndt at læse regelmæssigt i Bibelen, og så spurgte han, om jeg kunne læse højt for ham. 

Det blev så vores aftenrutine. Jeg læste et par sider højt, og så bad vi aftenbøn sammen bagefter.”

Gav det jer noget?

”Vi begyndte at finde en enorm styrke i hinanden. Og derfra gik det jo sindssygt godt for os begge – med kanonfart for Albert. 

Jeg siger ikke, at du er garanteret succes, hvis du finder Gud, men der er ingen tvivl om, at Gud har givet mig en balance i hovedet, som hjælper mig på banen.

Siden den dag på Strøget har jeg som minimum læst to sider iBibelen og bedt én bøn hver dag. Og Albert har jeg stadig med i mine bønner.”

Kan du forstå, hvis nogen har svært ved at få billedet af den gamle Kasper Høgh til at harmonere med den nye?

”Ja, det forstår jeg virkelig godt. Sådan ville jeg også selv tænke. Og det var 100 procent min egen skyld, at der dengang blev malet et særligt billede af mig.

Jeg var nok til tider lidt for højrøstet og kæphøj, og når man stikker næsen frem, så hører man for det i medierne. 

Jeg kan ikke ændre på fortiden. Det forsøger jeg heller ikke. Men jeg har ændret mig menneskeligt og er et helt andet sted i dag. Det håber jeg, at folk vil indse på et tidspunkt.”

Savner du nogensinde den gamle Kasper?

”Nej, jeg savner ikke noget af det. Lige så meget som det, man så på overfladen af mig, var godt, lige så meget rod havde jeg i baglokalet.

Det, jeg har lært, er, at når først man finder den ro med hjælp fra Gud, så bliver alle ens bekymringer mindre. Så finder man ud af, hvilke værdier man skal fokusere og bruge sine kræfter på.”

Hvilken slags rod?

”Jeg havde for travlt med at søge anerkendelse hos andre end mig selv.

Værst var det, da jeg spillede i AaB. Her var jeg så plaget af angst, at jeg måtte flytte hjem til mine forældre. 

Jeg var hele tiden bange for, at der var noget galt inde i min krop. Tankerne fløj rundt inde i mit hoved, og så er det ikke rart at være alene.”

Har du ikke de tanker længere?

”Jeg skal ikke lyde hellig, tingene svinger og sejler også stadig for mig. Jeg har bare fået en anden tilgang til, hvordan man tackler sine problemer.”

DA KASPER HØGH fandt ro uden for banen, udviklede hans spil inde på grønsværen sig til lidt af et festfyrværkeri. Det smittede af på resten af det norske mesterhold. 

I foråret 2026 fremstod Bodø/Glimts hjemmebane som et sandt mareridt for modstanderne, både i den norske Eliteserie og i Champions League. En kombination af hjemmebanens kunstgræs og det ekstreme arktiske vejr gjorde den lille klub nord for polarcirklen til et frygtindgydende mandskab med fart og masser af genpres.

Både Atlético Madrid, Inter Milano og Pep Guardiolas verdensstjerner fra Manchester City måtte gå pointløse fra Aspmyra Stadion. Da mastodonterne fra Manchester gæstede Bodø, scorede Kasper Høgh to gange inden for få minutter. 

De spektakulære præstationer gjorde, at den danske landstræner Brian Riemer indkaldte Kasper Høgh til de afgørende kvalifikationskampe frem mod VM i USA, Canada og Mexico.

I playoff-finalen mod Tjekkiet blev Kasper Høgh skiftet ind i det 106. minut. Blot fem minutter senere kvitterede han med en scoring, som dog desværre ikke var nok til at skaffe landsholdet videre adgang til VM tidligere i år.

Skuffelsen til trods havde skotske Celtic FC fået øjnene op for den danske Bodø-angriber. Senere landede et bud på 100 millioner kroner på Kasper Høgh, og denne sommer skiftede han så de norske fjelde ud med det skotske højland.

Hvordan har skiftet været?

”Det har været en kæmpestor oplevelse. Celtic er en kæmpe klub. Alt er bare større. Der er flere fans, og der er flere, der holder øje med dig.

Det er selvfølgelig altid svært at flytte til et nyt land, men jeg tror, at det her er rigtig godt for min udvikling som menneske.”

Var du nervøs for at skifte til Celtic?

”Da jeg skulle tage springet fra Danmark til Norge, havde jeg problemer på grund af den angst, der sad dybt i mig.

Men nu står jeg i en helt anden situation. Jeg har fundet en ro i Gud, jeg har en dejlig kæreste, som er flyttet med, og så har jeg stadig stor opbakning fra min familie og mine venner.

Jeg var også klar til at opleve noget nyt. Jeg ville ud af min comfort zone. Og derfor er det her skifte helt perfekt for mig lige nu.”

Hvordan var din afsked med Bodø?

”Det var en af de hårdeste, men også en af de smukkeste afskeder, jeg har haft med en klub.

Den person, jeg udviklede mig til på banen i Bodø, var god, men endnu vigtigere er den person, jeg udviklede mig til at være uden for banen.

 Det skyldes helt sikkert den måde, som selve byen, spillerne og folkene omkring holdet tog imod mig.

Det var også, mens jeg spillede i Bodø, at jeg fandt min tro på Gud. Og det er jo ham, jeg takker for, at jeg er endt her i Celtic i dag.”

Er der en bibelsk fortælling, som du er særligt glad for, og som du stadig går til, nu hvor du er i Skotland?

”Ja, det er fra Paulus’ brev til Romerne i Det Nye Testamente. Kapitel 8, vers 18.

 Det går sådan her:

’The pain that you are feeling is nothing compared to the joy that is coming.’

For mig er den sætning selve perspektivet på livet. Den har fortalt mig, at selvom du har en meganedtur, så kan du lære af det, og der vil altid komme noget godt ud af det på den anden side.

Jeg er faktisk så glad for den ene sætning fra Paulus’ brev, at jeg har fået den tatoveret på min højre skulder.”

Hvorfor er det så altid ’All Glory to God’, du siger, når du taler med medierne?

”Når du står midt i sådan en interviewsituation, bliver det hele sat på spidsen. Der kan jeg jo ikke stå og slynge lange sætninger ud. Så det er blevet min måde at hylde Gud på, så alle kan forstå det.

Det er hans skyld, at jeg står, hvor jeg gør i dag.”

Håber du, at folk lytter til det?

”Jeg er slet ikke ude på at fortælle, at andre skal tro på det samme som mig. Det er min egen rejse, og der findes ikke én rigtig eller forkert måde at leve sit liv på. 

Jeg håber bare, at min historie kan give inspiration til folk i deres eget liv.”

Du har også tidligere skrevet noget andet ned, som er vigtigt for dig. Nemlig den seddel, som du hev frem fra dit iPhone-cover, da du fik debut på landsholdet. Der havde du nedfældet en manifestation om, at du ville gøre dine forældre stolte, og at du ville have debut på det danske landshold. Har du skrevet en ny seddel nu?

”Ja. Jeg har lavet tre nye sedler. De sidder alle tre inde bag mit iPhone-cover, og de er skrevet på lyserødt papir denne gang, ha ha.”

Hvorfor er papiret lyserødt?

”Det var lige det, som jeg kunne finde i køkkenskuffen. Du ved, de der post-it notes.”

Hvad står der på sedlerne?

”Det kan jeg ikke sige. Men jeg lover at vise dem frem, når de går i opfyldelse.”