Milliarderne og medarbejderne elskede Lars Fruergaard: Sådan førte Lars Rebien kniven i dansk erhvervslivs mest uventede kongemord
Det var et forretningsdrama uden sidestykke, da Lars Fruergaard Jørgensen blev fyret i Novo. Kort efter indsatte Lars Rebien Sørensen sig selv i bestyrelsen. Læs, hvordan det gik til, da den tidligere CEO med et trylleslag blev den mest magtfulde skikkelse i dansk erhvervsliv.
Af: Anders HjortAf: AndersHjortAf: Anders HjortFoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
SOM TOPCHEFVAR Lars Fruergaard Sørensen en højt skattet leder, der blev hyldet af både medarbejderne på hovedkontoret og i medierne verden over.
Novo er et af dansk erhvervslivs mest omfangsrige eventyr. Milliarder er blevet skovlet ind, og knap var der grænser for, hvor langt ind i himlen, træerne kunne vokse.
Men ingen roser uden torne. Og pladsen som øverste topchef er som bekendt kun til låns. Alligevel kom det som en overraskelse for de fleste, da Lars Fruergaard Sørensens dage i spidsen for Novo var talte.
I kulissen spøgte Lars Rebien Sørensen, Novos tidligere CEO gennem 16 år og siden formand for bestyrelsen i Novo Fonden. Med en manøvre, som ikke har sidestykke i nyere dansk erhvervshistorie, vippede han Lars Fruergaard Sørensen af pinden som CEO, indsatte sig selv som bestyrelsesformand og blev med et trylleslag den uden sammenligning mest magtfulde person i dansk erhvervsliv.
I en ny bog af Ole Hall, ’Novo Nordisk – en succes med bivirkninger’, bliver begivenhederne i Novo oprullet. Ole Hall har som Novo-korrespondent på DR været tæt på en række nøglepersoner centralt placeret i og omkring Novo, og kan dermed fortælle hele historien om virksomheden.
Det følgende er et uddrag fra ’Novo Nordisk – en succes med bivirkninger’.
Regnskabets time
Lars Fruergaard skulle om morgenen
den 7. maj 2025 aflægge regnskab for Novo Nordisks første kvartal.
Medicinalkæmpen leverede et overskud for kvartalet på hele 29 milliarder kroner, hvilket var tre
milliarder bedre end samme periode året før. Problemet var dog, at Novo Nordisk
havde tabt momentum, og Fruergaard frygtede, at Novo Nordisk ikke kunne leve op
til de vækstforventninger for hele 2025, som han havde offentliggjort kun tre
måneder forinden.
Annonse
Dengang lød prognosen fra Novo
Nordisk, at selskabet kunne få salget til at vokse med 16 til 24 procent i
2025. Nu flyttede Novo-chefen intervallet en smule nedad. I stedet var
forventningen nu 13 til 21 procents vækst. Det var ikke nogen stor
nedjustering, men det var den første i Lars Fruergaards periode som topchef.
Det var første gang, at han måtte skuffe markedet med en besked om, at man ikke
kunne leve op til det, som man havde stillet aktionærerne i udsigt.
Begrundelsen var, at efterligninger af Wegovy havde taget en noget større bid
af det amerikanske marked, end han havde troet, var muligt.
”Vi er blevet overraskede over
omfanget af det. Og det er selvfølgelig det, der har ført til en mere afdæmpet
udvikling i første kvartal og en nedjustering for helåret,” konstaterede Lars Fruergaard.
På det efterfølgende telefonmøde
for investorer og aktieanalytikere blev han vedholdende og konsekvent spurgt til
konkurrencen fra amerikanske kopifirmaer og Eli Lilly. Hvad ville Novo-chefen
gøre? Fruergaard erkendte, at markedet var forandret, og at Novo Nordisk skulle
arbejde hårdt på at få nye aftaler med partnere til at virke for at kunne opnå
resultater. Han holdt dog samtidig fast i, at Novo Nordisk stod et godt sted og
fint kunne håndtere den skærpede konkurrence. Han så ingen grund til panik.
”Jeg er meget fortrøstningsfuld i
forhold til at konkurrere med Eli Lilly, for vi kom først med injektionerne til
vægttab, og vi kommer også først med en pille til vægttab. Jeg er også
fortrøstningsfuld i forhold til at konkurrere med de nye aktører, der kommer
ind på markedet. For de har ikke de samme kompetencer og erfaringer, som vi
har. Så lad os se, om de ikke kommer til at lave nogle fejl undervejs,” sagde
Fruergaard.
Igen udtrykte topchefen et håb. Men
det var ikke godt nok for Rebien. Ni dage senere blev Fruergaard fyret. Nyheden
blev sendt af sted fra hovedkvarteret i Bagsværd fredag den 16. maj kl. 13:00.
”Efter gensidig aftale med Novo
Nordisk-bestyrelsen vil Lars Fruergaard Jørgensen fratræde sin rolle som CEO,”
stod der i børsmeddelelsen.
Manden, der var blevet kåret som
årets person i Financial Times efter at have indledt en medicinsk revolution og
sikret koncernen historisk store overskud, skulle ikke længere stå i spisen for medicinalkæmpen. I
hans små otte år som administrerende direktør var Novo Nordisks omsætning, overskud
og aktiekurs næsten tredoblet, fremhævede Novo
Nordisk i meddelelsen. I den samme
meddelelse var også en kort udtalelse fra bestyrelsesformand Helge Lund, som roste
Fruergaards indsats.
”På vegne af bestyrelsen vil jeg
gerne takke Lars Fruergaard Jørgensen for hans fremragende bidrag til Novo Nordisks
succes i hans tid som administrerende direktør. Han er højt respekteret både
internt og eksternt for sit lederskab, sine værdier og sin vision for
virksomheden 228 og for den farmaceutiske industri som helhed,” udtalte Helge Lund.
Medierne gik i breaking, og
aktiemarkedet reagerede ved at sende aktien ned med et par procent. Det var en
afdæmpet reaktion – en dråbe i havet i forhold til, at aktiekursen i forvejen var
dykket mere end 50 procent. Det indikerede, at markedet ikke var specielt
ærgerlig over, at topchefen blev skiftet ud.
Annonse
En sendevogn fra TV 2 bragede af
sted mod Bagsværd, da nyheden var ude. Kort efter stod reporter Ole Krohn og en
tv-fotograf inde i hovedkvarterets atrium. Fotografen baksede med lamper og
kabler, imens Lars Fruergaard Jørgensen i skjorte, men nu uden slips, kom
gående ud fra ledelsesgangen højt oppe under taget. Han gik hele vejen ned ad den lange snoede trappe med
kommunikationsdirektør Katrine Rud von Sperling et par meter bag sig.
Imens Fruergaard trin for trin
nærmede sig stueetagen, kom ansatte ud fra deres kontorer på de mellemliggende etager
og begyndte at klappe højt og taktfast af deres fyrede chef. Det var den
modsatte reaktion end aktiemarkedet, og flere af dem, der ikke befandt sig i
hovedsædet, følte sig kaldet til at sende alle-mails ud, hvor de begræd, at
topchefen nu stoppede. Det var vidnesbyrd om den respekt og opbakning, som
Fruergaard nød internt.
Klapsalverne blev ved, da
Fruergaard var nået ned til det lille tv-hold midt på gulvet i det store
atrium. Til sidst måtte han slå ud med armene for at signalere, at nu måtte de
ansatte stoppe. Han smilede, mens han kiggede rundt i det enorme rum, hvor de
larmende klapsalver blev ved. Da tv-interviewet gik i gang kort efter, havde
ansigtet igen lagt sig i mere bekymrede og
kontrollerede folder.
”Jeg skal være ærlig at sige, at
det havde jeg ikke set komme,” sagde Fruergaard, der samtidig gav udtryk for,
at han var “ret afklaret” med situationen.
”Jeg har været superglad for min
periode i Novo Nordisk, og jeg føler, at jeg har gjort mit bedste hver eneste
dag,” sagde han kort og lod derefter forstå, at han ikke ønskede at gå i detaljer om, hvordan hans
fratrædelse var blevet aftalt, eller hvad han mente om beslutningen.
Sandheden var, at han den
eftermiddag havde haft nogle dage til at sunde sig og forberede sig på
situationen. Han var en aften blevet ringet op af Helge Lund, som i første omgang gjorde det klart for
Fruergaard, at Lars Rebien Sørensen ville ind i bestyrelsen. Lidt senere stod
det også klart for Fruergaard, at Rebien ønskede, at Fruergaard skulle fratræde
som CEO, og han blev hurtigt enig med Helge Lund i, at det var det bedste for
virksomheden, at han stoppede, når nu ejerfonden og Rebien havde udtrykt en
klar holdning og et ønske om forandring. Sidst på dagen offentliggjorde
Fruergaard en tekst, som han havde forberedt som sin afsked.
”En ledelse skal nogle gange
tilpasses for at kunne møde situationen. Det forstår jeg og støtter fuldt ud.
Forandring kan være svær, men den skaber også plads til fornyelse, til nye perspektiver og til vækst. Jeg
er fortsat fuldt engageret i at støtte vores virksomhed gennem denne
ledelsesovergang, og jeg har stor tillid til, hvad der venter Novo Nordisk
fremover,” stod der i det opslag, som Lars Fruergaard Jørgensen lagde ud på
LinkedIn.
Derefter var han tavs om fyringen i
offentligheden.
Det pludselige farvel til Lars
Fruergaard Jørgensen som øverste chef i Danmarks mest værdifulde virksomhed var
en kæmpe historie. Også i international presse. Men i Danmark var det dog den tidligere Novo
Nordisk-direktør Lars Rebien Sørensen, der løb med det meste af opmærksomheden.
For flere iagttagere undrede sig
højlydt over, hvordan Rebien havde brugt sin magt bag linjerne til at få sin
vilje igennem. For det første gav det kritik, at Rebien havde krævet Fruergaard
fyret, inden bestyrelsen var klar med en afløser til Fruergaard.
Annonse
”Det ligner en magtdemonstration
fra ejerfondens og Lars Rebien Sørensens hånd. Når der ikke er udpeget en afløser,
ligner det et utidigt, uoverlagt og unødigt dramatisk chefskifte, der utvetydigt viser,
at magten i Novo Nordisk ligger i ejerfonden,” lød det fra Søren Linding,
erhvervskommentator på Finans.
For det andet gav det anledning til
kritik, at Rebien ville ind i bestyrelsen i Novo Nordisk for at præge
diskussionerne om Novo Nordisks fremtid og beslutningen om, hvem der skulle
være den nye CEO.
”Det er uhensigtsmæssigt og slet
ikke i selskabets interesse. Det er også direkte i modstrid med Novo Nordisk Fondens
egen udlægning af god selskabsledelse med uafhængige og kvalificerede
bestyrelser,” skrev kommentatoren, der også pegede på, at Rebien med sit nye
magttræk svækkede bestyrelsesformand Helge Lund.
Ifølge kommentatoren mistede Helge
Lund som formand for Novo Nordisk autoritet, når Lars Rebien Sørensen som tidligere
CEO gennem 16 år i Novo Nordisk og senere formand for den magtfulde ejer, Novo
Nordisk Fonden, satte sig ind i bestyrelseslokalet.
”Det er ikke svært at forestille
sig, hvordan dynamikken i bestyrelseslokalet i Novo Nordisk vil ændre sig, når
formanden for den kontrollerende ejerfond, der tilmed var topchef i 2000-2016,
indtager sin plads. Alle vil kigge det samme sted hen. Autonomien,
uafhængigheden og autoriteten er en saga blot. Af samme grund er den nuværende
formand, Helge Lund, også på vej ud,” forudså Søren Linding, der omtalte Helge
Lund som en bestyrelsesformand, der havde fået kappet vingerne af.
Linding blev bakket op i sin kritik
af en række andre kommentatorer og eksperter i god selskabsledelse. Selv om medierne
forsøgte, var det vanskeligt at opdrive eksperter, der bakkede Lars Rebien
Sørensen op i det træk, han havde taget. Hovedpersonen stillede heller ikke op
til interview. I flere måneder forsøgte DR og en lang række andre medier dag
efter dag at få et interview med ham. Men han ønskede ikke at forklare, hvad
der lå bag hans beslutninger.
Heller ikke Henrik Poulsen eller
Helge Lund ønskede at stille op til interview. På et møde med
aktieanalytikerne, der fulgte Novo Nordisk, blev Lund dog mødt af en undrende analytiker,
der gerne ville høre, hvad Lars Rebien skulle bidrage med i bestyrelsen.
”Selvfølgelig kender Lars Rebien
Sørensen virksomheden meget, meget godt, og han har enorm førstehåndserfaring med
den farmaceutiske industri i 16 år, hvor han har været CEO i Novo Nordisk,” svarede Helge
Lund og tilføjede:
”Novo Nordisk-bestyrelsen vil
derfor helt sikkert drage fordel af Rebiens styrker og erfaring.”
Men det svar var ikke nok for
analytikerne. En af dem brugte sit minuts spørgetid på at høre, hvad målet var
med at indsætte fondens formand som nyt medlem af bestyrelsen?
Annonse
”Bestyrelsen har konkluderet efter
en dialog med fonden, at Lars har erfaring både fra firmaet og fra industrien,
der kan give værdi til diskussionerne i Novo-bestyrelsen, først som observatør og senere også som
medlem, som han kan blive valgt til på næste generalforsamling. Derefter
forventer vi, at han kommer til at engagere sig fuldt ud i
bestyrelsesarbejdet,” sagde Helge Lund.
Det skulle dog senere vise sig, at
Helge Lund slet ikke ønskede at fortsætte som formand, efter at Lars Rebien
Sørensen begyndte at præge bestyrelsen og retningen i Novo Nordisk.
’Novo Nordisk – en succes med bivirkninger’ af Ole Hall er netop udkommet på Gyldendal.
Jeg forbinder ikke det at være velklædt med at være den pænest klædte i rummet. For mig handler det mere om, at tøjet afspejler, hvem man er. God stil opstår, når der er sammenhæng mellem personen og det, vedkommende har på.