Lars Fruergaard iført blåt jakkesæt og slips

Milliarderne og medarbejderne elskede Lars Fruergaard: Sådan førte Lars Rebien kniven i dansk erhvervslivs mest uventede kongemord

Det var et forretningsdrama uden sidestykke, da Lars Fruergaard Jørgensen blev fyret i Novo. Kort efter indsatte Lars Rebien Sørensen sig selv i bestyrelsen. Læs, hvordan det gik til, da den tidligere CEO med et trylleslag blev den mest magtfulde skikkelse i dansk erhvervsliv.

Offentliggjort

SOM TOPCHEF VAR Lars Fruergaard Sørensen en højt skattet leder, der blev hyldet af både medarbejderne på hovedkontoret og i medierne verden over.

Novo er et af dansk erhvervslivs mest omfangsrige eventyr. Milliarder er blevet skovlet ind, og knap var der grænser for, hvor langt ind i himlen, træerne kunne vokse.

Men ingen roser uden torne. Og pladsen som øverste topchef er som bekendt kun til låns. Alligevel kom det som en overraskelse for de fleste, da Lars Fruergaard Sørensens dage i spidsen for Novo var talte.

I kulissen spøgte Lars Rebien Sørensen, Novos tidligere CEO gennem 16 år og siden formand for bestyrelsen i Novo Fonden. Med en manøvre, som ikke har sidestykke i nyere dansk erhvervshistorie, vippede han Lars Fruergaard Sørensen af pinden som CEO, indsatte sig selv som bestyrelsesformand og blev med et trylleslag den uden sammenligning mest magtfulde person i dansk erhvervsliv.

I en ny bog af Ole Hall, ’Novo Nordisk – en succes med bivirkninger’, bliver begivenhederne i Novo oprullet. Ole Hall har som Novo-korrespondent på DR været tæt på en række nøglepersoner centralt placeret i og omkring Novo, og kan dermed fortælle hele historien om virksomheden.

Det følgende er et uddrag fra ’Novo Nordisk – en succes med bivirkninger’.

Regnskabets time

Lars Fruergaard skulle om morgenen den 7. maj 2025 aflægge regnskab for Novo Nordisks første kvartal. Medicinalkæmpen leverede et overskud for kvartalet på hele 29 milliarder kroner, hvilket var tre milliarder bedre end samme periode året før. Problemet var dog, at Novo Nordisk havde tabt momentum, og Fruergaard frygtede, at Novo Nordisk ikke kunne leve op til de vækstforventninger for hele 2025, som han havde offentliggjort kun tre måneder forinden.

Dengang lød prognosen fra Novo Nordisk, at selskabet kunne få salget til at vokse med 16 til 24 procent i 2025. Nu flyttede Novo-chefen intervallet en smule nedad. I stedet var forventningen nu 13 til 21 procents vækst. Det var ikke nogen stor nedjustering, men det var den første i Lars Fruergaards periode som topchef. Det var første gang, at han måtte skuffe markedet med en besked om, at man ikke kunne leve op til det, som man havde stillet aktionærerne i udsigt. Begrundelsen var, at efterligninger af Wegovy havde taget en noget større bid af det amerikanske marked, end han havde troet, var muligt.

”Vi er blevet overraskede over omfanget af det. Og det er selvfølgelig det, der har ført til en mere afdæmpet udvikling i første kvartal og en nedjustering for helåret,” konstaterede Lars Fruergaard.

På det efterfølgende telefonmøde for investorer og aktieanalytikere blev han vedholdende og konsekvent spurgt til konkurrencen fra amerikanske kopifirmaer og Eli Lilly. Hvad ville Novo-chefen gøre? Fruergaard erkendte, at markedet var forandret, og at Novo Nordisk skulle arbejde hårdt på at få nye aftaler med partnere til at virke for at kunne opnå resultater. Han holdt dog samtidig fast i, at Novo Nordisk stod et godt sted og fint kunne håndtere den skærpede konkurrence. Han så ingen grund til panik.

”Jeg er meget fortrøstningsfuld i forhold til at konkurrere med Eli Lilly, for vi kom først med injektionerne til vægttab, og vi kommer også først med en pille til vægttab. Jeg er også fortrøstningsfuld i forhold til at konkurrere med de nye aktører, der kommer ind på markedet. For de har ikke de samme kompetencer og erfaringer, som vi har. Så lad os se, om de ikke kommer til at lave nogle fejl undervejs,” sagde Fruergaard.

Igen udtrykte topchefen et håb. Men det var ikke godt nok for Rebien. Ni dage senere blev Fruergaard fyret. Nyheden blev sendt af sted fra hovedkvarteret i Bagsværd fredag den 16. maj kl. 13:00.

”Efter gensidig aftale med Novo Nordisk-bestyrelsen vil Lars Fruergaard Jørgensen fratræde sin rolle som CEO,” stod der i børsmeddelelsen.

Manden, der var blevet kåret som årets person i Financial Times efter at have indledt en medicinsk revolution og sikret koncernen historisk store overskud, skulle ikke længere stå i spisen for medicinalkæmpen. I hans små otte år som administrerende direktør var Novo Nordisks omsætning, overskud og aktiekurs næsten tredoblet, fremhævede Novo

Nordisk i meddelelsen. I den samme meddelelse var også en kort udtalelse fra bestyrelsesformand Helge Lund, som roste Fruergaards indsats.

”På vegne af bestyrelsen vil jeg gerne takke Lars Fruergaard Jørgensen for hans fremragende bidrag til Novo Nordisks succes i hans tid som administrerende direktør. Han er højt respekteret både internt og eksternt for sit lederskab, sine værdier og sin vision for virksomheden 228 og for den farmaceutiske industri som helhed,” udtalte Helge Lund.

Medierne gik i breaking, og aktiemarkedet reagerede ved at sende aktien ned med et par procent. Det var en afdæmpet reaktion – en dråbe i havet i forhold til, at aktiekursen i forvejen var dykket mere end 50 procent. Det indikerede, at markedet ikke var specielt ærgerlig over, at topchefen blev skiftet ud.

En sendevogn fra TV 2 bragede af sted mod Bagsværd, da nyheden var ude. Kort efter stod reporter Ole Krohn og en tv-fotograf inde i hovedkvarterets atrium. Fotografen baksede med lamper og kabler, imens Lars Fruergaard Jørgensen i skjorte, men nu uden slips, kom gående ud fra ledelsesgangen højt oppe under taget. Han gik hele vejen ned ad den lange snoede trappe med kommunikationsdirektør Katrine Rud von Sperling et par meter bag sig.

Imens Fruergaard trin for trin nærmede sig stueetagen, kom ansatte ud fra deres kontorer på de mellemliggende etager og begyndte at klappe højt og taktfast af deres fyrede chef. Det var den modsatte reaktion end aktiemarkedet, og flere af dem, der ikke befandt sig i hovedsædet, følte sig kaldet til at sende alle-mails ud, hvor de begræd, at topchefen nu stoppede. Det var vidnesbyrd om den respekt og opbakning, som Fruergaard nød internt.

Klapsalverne blev ved, da Fruergaard var nået ned til det lille tv-hold midt på gulvet i det store atrium. Til sidst måtte han slå ud med armene for at signalere, at nu måtte de ansatte stoppe. Han smilede, mens han kiggede rundt i det enorme rum, hvor de larmende klapsalver blev ved. Da tv-interviewet gik i gang kort efter, havde ansigtet igen lagt sig i mere bekymrede og kontrollerede folder.

”Jeg skal være ærlig at sige, at det havde jeg ikke set komme,” sagde Fruergaard, der samtidig gav udtryk for, at han var ret afklaret” med situationen.

”Jeg har været superglad for min periode i Novo Nordisk, og jeg føler, at jeg har gjort mit bedste hver eneste dag,” sagde han kort og lod derefter forstå, at han ikke ønskede at gå i detaljer om, hvordan hans fratrædelse var blevet aftalt, eller hvad han mente om beslutningen.

 Sandheden var, at han den eftermiddag havde haft nogle dage til at sunde sig og forberede sig på situationen. Han var en aften blevet ringet op af Helge Lund, som i første omgang gjorde det klart for Fruergaard, at Lars Rebien Sørensen ville ind i bestyrelsen. Lidt senere stod det også klart for Fruergaard, at Rebien ønskede, at Fruergaard skulle fratræde som CEO, og han blev hurtigt enig med Helge Lund i, at det var det bedste for virksomheden, at han stoppede, når nu ejerfonden og Rebien havde udtrykt en klar holdning og et ønske om forandring. Sidst på dagen offentliggjorde Fruergaard en tekst, som han havde forberedt som sin afsked.

”En ledelse skal nogle gange tilpasses for at kunne møde situationen. Det forstår jeg og støtter fuldt ud. Forandring kan være svær, men den skaber også plads til fornyelse, til nye perspektiver og til vækst. Jeg er fortsat fuldt engageret i at støtte vores virksomhed gennem denne ledelsesovergang, og jeg har stor tillid til, hvad der venter Novo Nordisk fremover,” stod der i det opslag, som Lars Fruergaard Jørgensen lagde ud på LinkedIn.

Derefter var han tavs om fyringen i offentligheden.

Det pludselige farvel til Lars Fruergaard Jørgensen som øverste chef i Danmarks mest værdifulde virksomhed var en kæmpe historie. Også i international presse. Men i Danmark var det dog den tidligere Novo Nordisk-direktør Lars Rebien Sørensen, der løb med det meste af opmærksomheden.

For flere iagttagere undrede sig højlydt over, hvordan Rebien havde brugt sin magt bag linjerne til at få sin vilje igennem. For det første gav det kritik, at Rebien havde krævet Fruergaard fyret, inden bestyrelsen var klar med en afløser til Fruergaard.

”Det ligner en magtdemonstration fra ejerfondens og Lars Rebien Sørensens hånd. Når der ikke er udpeget en afløser, ligner det et utidigt, uoverlagt og unødigt dramatisk chefskifte, der utvetydigt viser, at magten i Novo Nordisk ligger i ejerfonden,” lød det fra Søren Linding, erhvervskommentator på Finans.

For det andet gav det anledning til kritik, at Rebien ville ind i bestyrelsen i Novo Nordisk for at præge diskussionerne om Novo Nordisks fremtid og beslutningen om, hvem der skulle være den nye CEO.

”Det er uhensigtsmæssigt og slet ikke i selskabets interesse. Det er også direkte i modstrid med Novo Nordisk Fondens egen udlægning af god selskabsledelse med uafhængige og kvalificerede bestyrelser,” skrev kommentatoren, der også pegede på, at Rebien med sit nye magttræk svækkede bestyrelsesformand Helge Lund. 

Ifølge kommentatoren mistede Helge Lund som formand for Novo Nordisk autoritet, når Lars Rebien Sørensen som tidligere CEO gennem 16 år i Novo Nordisk og senere formand for den magtfulde ejer, Novo Nordisk Fonden, satte sig ind i bestyrelseslokalet.

”Det er ikke svært at forestille sig, hvordan dynamikken i bestyrelseslokalet i Novo Nordisk vil ændre sig, når formanden for den kontrollerende ejerfond, der tilmed var topchef i 2000-2016, indtager sin plads. Alle vil kigge det samme sted hen. Autonomien, uafhængigheden og autoriteten er en saga blot. Af samme grund er den nuværende formand, Helge Lund, også på vej ud,” forudså Søren Linding, der omtalte Helge Lund som en bestyrelsesformand, der havde fået kappet vingerne af.

Linding blev bakket op i sin kritik af en række andre kommentatorer og eksperter i god selskabsledelse. Selv om medierne forsøgte, var det vanskeligt at opdrive eksperter, der bakkede Lars Rebien Sørensen op i det træk, han havde taget. Hovedpersonen stillede heller ikke op til interview. I flere måneder forsøgte DR og en lang række andre medier dag efter dag at få et interview med ham. Men han ønskede ikke at forklare, hvad der lå bag hans beslutninger.

Heller ikke Henrik Poulsen eller Helge Lund ønskede at stille op til interview. På et møde med aktieanalytikerne, der fulgte Novo Nordisk, blev Lund dog mødt af en undrende analytiker, der gerne ville høre, hvad Lars Rebien skulle bidrage med i bestyrelsen.

”Selvfølgelig kender Lars Rebien Sørensen virksomheden meget, meget godt, og han har enorm førstehåndserfaring med den farmaceutiske industri i 16 år, hvor han har været CEO i Novo Nordisk,” svarede Helge Lund og tilføjede:

”Novo Nordisk-bestyrelsen vil derfor helt sikkert drage fordel af Rebiens styrker og erfaring.” 

Men det svar var ikke nok for analytikerne. En af dem brugte sit minuts spørgetid på at høre, hvad målet var med at indsætte fondens formand som nyt medlem af bestyrelsen?

”Bestyrelsen har konkluderet efter en dialog med fonden, at Lars har erfaring både fra firmaet og fra industrien, der kan give værdi til diskussionerne i Novo-bestyrelsen, først som observatør og senere også som medlem, som han kan blive valgt til på næste generalforsamling. Derefter forventer vi, at han kommer til at engagere sig fuldt ud i bestyrelsesarbejdet,” sagde Helge Lund.

Det skulle dog senere vise sig, at Helge Lund slet ikke ønskede at fortsætte som formand, efter at Lars Rebien Sørensen begyndte at præge bestyrelsen og retningen i Novo Nordisk.

’Novo Nordisk – en succes med bivirkninger’ af Ole Hall er netop udkommet på Gyldendal.