Jeg spærrede øjnene op, da jeg forleden modtog et varmt tip om denne jakke

Chefredaktør Kristoffer Dahy Ernst deler sine modefavoritter for oktober. 

Offentliggjort

Den dårligst bevarede hemmelighed

Mangler jeg jakker? Nej. Er jeg altid på udkig efter en ny? Det kan du stole på. 

Og selvom jeg efterhånden er dækket ret godt ind med både uldfrakker, oilskinsjakker, tekniske jakker, dunjakker og alt derimellem, så spærrede jeg alligevel øjnene op, da jeg forleden modtog et varmt tip på SMS: ’Tjek lige det her fra Shila Gaonkar,’ skrev min gamle ven Martin Gjesing og sendte mig en stak billeder af de fire stykker sublimt overtøj, hun netop er ved at lancere. 

Gaonkar har tidligere arbejdet for Proenza Schouler, Balenciaga, Supreme, 66°North og Ganni, så CV’et fejler absolut intet. I den malstrøm af ligegyldigt tøj, der bliver produceret til overflod, er det her første gang i noget tid, jeg ser noget, der får mig til at spærre øjnene op.