’Arbejdstitel’ er tilbage på landevejen. Og nu er de rigtig langt væk hjemmefra

I den nye sæson af ’Arbejdstitel på Landevejen’ er de to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst taget til en naturskøn del af Danmark, hvor der både er god mad og store oplevelser i vente. 

Offentliggjort

Sponsoreret af McCafé og Volvo.

Man skal ikke tage i operaen, hvis man ikke kan lide tårer. Og man skal ikke tage til Nordvestkysten, hvis man ikke kan lide sand i skoene og vind i håret.

Det er mantraet for den helt nye sæson af ’Arbejdstitel på Landevejen’, hvor de to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst er taget på langfart og har ramt Nordjylland. 

Viking Surf House i Klitmøller er første stop på turen, og her har Kristoffer i vanlig stil allerede tømt sin første kop kaffe, inden Oliver har nået taget en tår. 

Planen for dagen er, at de skal udforske Danmarks måske mest kendte surfspot, tage en tur gennem smukke Nationalpark Thy og besøge Hanstholm, hvor frokosten indtages på Hanstholm Madbar. 

Det er også i disse omgivelser, at det bliver plads til det faste ’Arbejdstitel’-format ’Overvurderet/Undervurderet’, hvor Oliver og Kristoffer denne gang diskuterer fire emner: Oasis-hår, at puste på sin mad, at drikke vand direkte fra hanen og at tage billeder af seværdigheder, når man er på ferie. 

Aftenen afsluttes med en middag på et af områdets bedste spisesteder, Lyspunktet. 

Her byder kok og medejer Simon Seidelin Basballe velkommen til den lille sommerrestaurant, som han driver sammen med sin kone Emilie ved Hanstholm Fyr, hvor de primært fokuserer på små producenter og lokalfanget fisk.

Kom med på turen rundt i det nordjyske i det nye afsnit af ’Arbejdstitel på landevejen’, der er bragt i samarbejde med McCafé og Volvo, lige her: