Svinkløv ... smag på det. Alene navnet smager af Vesterhavet, badehotel, kagebord og bløde senge.
Svinkløv er egentlig en klitplantage, men det er også navnet på badehotellet, der ligger i midten af det hele og over årene har skabt sin egen myte om, hvad det vil sige at være Danmarks mest ikoniske badehotel.
Svinkløv Badehotel er destinationen i Euromans serie ’Arbejdstitel på Landevejen’, hvor de to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst er kørt til Nordjylland for at spise og opleve alt det, den naturskønne og levende landsdel har at byde på.
På Svinkløv Badehotel møder de stedets kok og forpagter, Kenneth Toft Hansen. Han giver en rundvisning i den smukke bygning, der brændte ned til grunden i 2016, og som efterfølgende er blevet genopbygget med respekt for stedets originale arkitektur og ånd.
Når man ser det smukke badehotel, kan man hurtigt få lyst til at booke en overnatning med fuld forplejning i den tilhørende restaurant, men det viser sig slet ikke at være så nemt, som man skulle tro.
”Hvis jeg nu skriver til jeres receptionist og spørger, hvornår I har et ledigt værelse?” spørger Kristoffer.
”Så vil hun sige, at lige nu har vi ikke noget til næste år,” svarer Kenneth Toft Hansen.
”Men kan jeg så booke næste år igen?” spørger Kristoffer.
Annonse
”Nej,” svarer Kenneth Toft Hansen.
”Kan jeg booke næste år igen?” prøver Kristoffer ihærdigt.
”Nej,” svarer Kenneth Toft Hansen og fortsætter:
”Når man har et værelse, så kan man booke 12 måneder i forvejen. Alle, der ikke har, kan booke 11 måneder i forvejen. Men sandheden er jo, at når man har været her på ophold, og man synes, det har været dejligt... der er vi i den heldige situation, at genbookningsprocenten er ret høj. Det kan være komplekst. Det er en del af det mystiske på Svinkløv Badehotel.”
Oliver indskyder:
”Hjælper det, hvis man hedder Kristoffer Dahy Ernst og er chefredaktør på Euroman?”
”Ha ha. Nej, det gør det nærmest sværere,” afslutter Kenneth Toft Hansen.
Kom med indenfor på Svinkløv Badehotel i det nye afsnit af ’Arbejdstitel på landevejen’, der er bragt i samarbejde med McCafé og Volvo, lige her:
Jeg synes, værnepligten rummer noget, som vi måske har glemt værdien af. Der bliver sagt, at militæret kan være ydmygende. Men det er jo til dels idéen. Man bliver ydmyget i en periode for at blive mindet om, at der findes noget, der er større end en selv. Det synes jeg faktisk ikke er en dårlig øvelse at gennemføre én gang i et helt liv.