Der er så meget god smag i denne sprøde kylling, at du blot kan servere en helt enkel salat til 

Pollo a la brasa betyder ’kylling på grillen’ og er en klassiker fra det peruvianske køkken. Den serveres ofte med en grøn sauce, som måske er en af de mest afhængighedsskabende kolde saucer ifølge Thomas Herman. Her får du opskriften fra hans nye kogebog ’Kylling og kogekunst’. 

Kyllingen er typisk marineret med to lokale chilipastaer, der ikke fås i dagligvarehandlen herhjemme, så her er de derfor skiftet ud med en Chuchum Smokey Joe-chilipasta.
Offentliggjort

Til 4 personer:

Ingredienser

Pollo a la brasa

  • 6 hele kyllingelår, ca. 1,1 kg, eller 1 hel kylling
  •    

Marinade

  • 1½ dl mørk øl
  • 3 spsk soja
  • 1 tsk honning
  • 1 spsk æbleeddike
  • 1 lime, saft heraf
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk Chuchum Smokey Joe eller anden chilipasta
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk oregano
  • 1 tsk røget paprika
  • 4 fed hvidløg, knust
  • salt og peber
  •     

Grundmayonnaise

  • 5 æggeblommer
  • 1 tsk sherryeddike eller hvid- vinseddike 
  • 1 tsk vand
  • 6 dl vindruekerneolie eller anden smagsneutral olie
  • salt og friskkværnet peber
  •     

Aji verde-sauce

  • 1-2 grønne jalapeñochilier eller anden grøn chili, efter smag (vær obs på styrke)
  • 1 spsk vand
  • 1 lille forårsløg
  • 1 fed hvidløg 1 lille bundt koriander
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk limesaft
  • 15 g revet parmesan
  • 150 g mayonnaise, gerne hjemmelavet, se boks, eller brug den bedste, du kan finde
  • salt

Fremgangsmåde

Pollo a la brasa

  1. Del kyllingelårene i over- og underlår igennem leddet med en skarp kniv. Stik forsigtigt en finger op under kyllingeskindet, så det løsner sig fra kødet, men uden at det falder af. På den måde kan marinaden bedre trænge ind i kødet på skindsiden.
  2. Bland alle ingredienser til marinaden i en skål, og blend det sammen med en stavblender. Kom kyllingelårene i en stor frostpose, og hæld marinaden i. Luk posen grundigt, læg den på køl, og lad kødet marinere i mindst 6 timer, eller endnu bedre natten over.
  3. Tag det ud fra køl 30 minutter før tilberedning, og hæld det i et passende fad eller en skål. Gem marinaden. Beklæd en bradepande med stanniol, hvilket gør opvasken langt nemmere, da marinaden godt kan brænde fast i bunden af bradepanden. Smør en rist med olivenolie, og kom den i bradepanden. Læg kyllingestykkerne på risten i ét lag med skindsiden opad. Hæld en lille skefuld marinade ud over hvert stykke kylling, og krydr med lidt salt. Sæt kyllingen i en forvarmet ovn ved 175 grader, og steg den i ca. 20 minutter. Tag den ud, og kom yderligere en skefuld marinade ud over hvert stykke kylling. Sæt bradepanden retur i ovnen i ca. 15 minutter. Marinaden kan godt gøre, at kyllingeskindet nærmest karamelliserer og bliver brændt. Hold derfor lidt øje med det undervejs. Skulle det begynde at se for brændt ud, skruer du blot lidt ned for ovntemperaturen eller flytter bradepanden til nederste rille. Tag kyllingelårene ud, og lad dem hvile i 8-10 minutter inden servering.

Grundmayonnaise

  1. Sørg for, at alle ingredienser har samme temperatur og ikke er for kolde.
  2. Pisk æggeblommerne med en smule salt i 30 sekunder. Tilsæt sherryeddiken og vandet. Pisk herefter olien i lidt efter lidt – der skal piskes konstant (brug eventuelt en elpisker). Bliver mayonnaisen for tyk, kan du tilsætte et par dråber lunkent vand. Skulle du være så uheldig, at mayonnaisen skiller, kan du starte forfra med et par nye æggeblommer og piske den skilte mayonnaise i æggeblommerne lidt efter lidt. Smag mayonnaisen til med salt, peber og sherryeddike efter behov. Smag evt. også mayonnaisen til med sennep. Kom mayonnaisen i en lufttæt beholder, og opbevar den på køl.

Aji verde-sauce

  1. Flæk chilien, fjern stilken, og skrab frøene ud. Kom alt med undtagelse af mayonnaisen i en blender, og blend det til en fin puré. Kom mayonnaisen i en skål, tilsæt puréen, og rør det grundigt sammen. Smag til med en smule salt samt evt. en ekstra smule lime- saft. Lad gerne saucen trække på køl i et par timer inden servering

Servering

  1. Anret kyllingen på et fad, og servér den med aji verde-saucen samt frisk lime og en god salat til.

TIP: Kyllingen kan enten tilberedes på grillen eller i ovnen. I denne opskrift bruges der kyllingelår, men der kan også sagtens bruges til butterflykylling eller en hel kylling. Der er meget smag i denne ret, så derfor serverer Thomas Herman den typisk med en helt enkel, forfriskende salat som fx en avocado- og agurkesalat med feta og forårsløg. Alternativt kan du blot lave den salat, du holder allermest af.