I Randers Cykleklub kører man hen over vinteren cykelløb hver søndag. Prestige Cup, hedder det. Og det bliver aldrig aflyst. Om der så ligger 10 centimeter sne på vejene. Én gang om året er der en særlig udgave, Fastelavnsløbet, hvor der er tilføjet lidt grusvej.
Ruten starter i cykelklubben, som ligger i nordbyen, hvorfra man kører til Helsted og rutens første bakke. Det er det første sted i racet, hvor der bliver åbnet lidt op og testet ben. Herfra går det gennem en skov og op til Bjerregrav Stationsby og videre til Øster Bjerregrav.
Annonse
Imellem de to landsbyer stiger det en smule, og der er helt åbent, så der er altid sidevind. På toppen, ved byskiltet lige inden kirken, er der indlagt pointspurt til det samlede klassement. Den, som slutter sæsonen med flest point, bliver Prestige-mester og får fem Gajol-shots i ét glas til klubfesten. Når man passerer kirken, er det altid med blodsmag i munden og snottet stående ud af begge næsebor.
Med syre i benene kører man gennem Over Fussing og krydser den store Gl. Viborgvej. Her svinger man rundt om Fussing Sø, hvor Fussingø Slot ligger, og op gennem skoven ad Savværksbakken. Det er et sindssygt smukt område.
Mads Würtz Schmidt
27 år. Opvokset i Randers. Fra barnsben medlem af Randers Cykleklub. Kører for Israel Start-Up Nation. Tidligere U23-verdensmester i enkeltstart. Fik sin første World Tour-sejr i dette års udgave af det italienske etapeløb Tirreno-Adriatico.
Engang, da jeg var blevet juniorverdensmester i enkeltstart, trillede jeg efter en træning den vej tilbage mod Gl. Viborgvej iført verdensmestertrøjen og uden hjelm, men min træner og jeg havde glemt at indstille bremserne efter et hjulskifte, hvilket betød, at jeg i fuld fart fløj ind over Gl. Viborgvej og endte i en hæk et stykke derfra.
I Ålum, lidt fra Savværksbakken, kører man forbi Hinshøj Caravan, som har en masse reklamer på Radio ABC, og ud af byen og op i Brunskov, hvor man i en trekant kører otte omgange cross. Derefter kører man ud af byen og op ad Tour de France-bakken, som den hedder, fordi den har et hårnålesving midt på. Jeg mener, jeg har Strava-rekorden derpå. Og hvis ikke, så må jeg hjem og sætte den. Området ligger som en gammel dal i landskabet, og fra bakken kan man se næsten helt ind til Randers.
Herfra er der otte kilometers race hjem. En af de rigtig lede A-ryttere, da jeg lige var begyndt at cykle, hed Rolf Broge, og den første gang, jeg fik skovlen under ham, var på en lille kontrabakke ind mod mål. Jeg formåede at holde ham bag mig helt til målstregen, som ligger et par hundrede meter før Fladbro Kro. Det var fandme stort. Min far var stolt.
Efter Fastelavnsløbet er der varm kakao og fastelavnsboller oppe i cykelklubben. Og når det ikke er fastelavn, kører vi gerne ind til Café Kræs i Randers og får en hjemmelavet frugttærte med en spand kaffe til.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.
