Sponsoreret af HelloFresh.
Sommerferien nærmer sig med hastige skridt, og skuespiller,
manuskriptforfatter og familiefar Magnus Millang har taget hele seks ugers fri.
Det fortæller han i det nye afsnit af ’Arbejdstitel’.
”Jeg har taget hele skoleferien fri de sidste par år, og jeg synes, det
spiller. Det må jeg sige. Det er jo også, fordi jeg synes, at der er ret meget
smæk på ellers, og der sker alligevel ikke rigtig noget i de uger. Så jeg har
simpelthen besluttet at tage de seks uger fri.”
På programmet står en biltur til Italien, Frankrig og
Spanien med familien. Ruten er planlagt, hotellerne er bookede, og så ser Magnus
Millang allerede frem til, hvad han skal nyde, mens de er afsted.
”Da vi talte med dig for et par år siden, der udtalte du, at
du var glad for det spanske køkken, og at du i særdeleshed var glad for de
restauranter, der ikke serverede pomfritter. Kan du give os et indblik i, hvad
der er på dit gastronomiske moodboard for sommeren 2025?” spørger Oliver Enné.
”Der er skinke og snacken gilda, som er en Baskerlandssnack,
der har spicy, syltede chilier på en pind med en ansjosoliven og en ansjos. Så
får du en umamibombe,” siger Magnus Millang.
”Det lyder som den perfekte barsnack,” siger Kristoffer Dahy
Ernst.
”Det er det også! Så du tager også lige og skyller den ned
med et glas vermouth,” siger Magnus Millang.
”Hvad bliver årets sommerdrink?” spørger Kristoffer.
”Du må ikke sige Aperol Spritz,” indskyder Oliver.
”Det kunne jeg aldrig finde på. Jeg tror, jeg ville sige
mojito, før jeg ville sige Aperol Spritz,” svarer Magnus Millang.
”Ikke noget dårligt om mojito,” siger Kristoffer.
”En af de ting, som vi talte om for et par år siden, var din
forkærlighed for øldrinks. Altså øl blandet med noget, der bliver til en drink.
Kan du komme med din opskrift på årets øldrink anno 2025?” spørger Oliver.
”Jeg har eksperimenteret en del med de der ting. Det kommer
jo lidt an på, om den skal være stærk. Jeg er endt i en, der ikke er så stærk.
Jeg har selv lavet en øl, som er lidt i familie med Corona, så man tager en
Corona eller en Sol-agtig øl, og så tager du en Sweppes Lemon og topper den
med.”
”Skal der is i?” spørger Oliver.
”Det skal der.”
I det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ kan du også høre, hvordan
Mads Brügger og Martin Thorborg skal tilbringe sommeren, og vi kan sige så
meget, at der både er Bornholm, Ibiza og en tur til Hebriderne på programmet.
Find det på alle podcastplatforme nu.
Dette afsnit af 'Arbejdstitel' er sponsoreret af HelloFresh. Gå ind på hellofresh.dk og brug koden 'arbejdstitel30'. Den giver giver 30 procent på den første måltidskasse, og du kan bruge koden, hvis det er mere end 12 måneder siden, du sidst har været kunde.