Falsled Kro-kok Simon Juel sigtede efter stjernerne, men landede på månen: ”Solen stod også op i morges”

SIMON JUELS STEMME har en hæs træthed over sig, som bliver sætningerne slæbt gennem grus. Han er vant til at arbejde meget, men de sidste tre uger har det nærmet sig 90 timer om ugen.

Falsled Kro, hvor han er køkkenchef, er gået ind i højsæsonen, samtidig har han over tre dage serveret for 700 mennesker på festivalen Heartland, og så er der den ene tanke, der konstant nager i baghovedet: michelinstjernen.

Da han for 2,5 år siden kom til Falsled Kro, var det med den udtalte ambition, at han skulle skaffe dem en stjerne.

En målsætning, han har indprentet i personalet, og over det sidste år har de løbende informeret michelinguiden – om end responsen har været varierende – når kroen har fået en ny snack eller ommøbleret restauranten.

Stjernen har været en drøm for Simon Juel, siden han som 20-årig stod i køkkenet under Kristian Baumann på Restaurant 108. Han kan tydeligt huske den dag, hvor hele personalet stod stuvet sammen foran en MacBook og ventede på at finde ud af, om de fik den eftertragtede michelinstjerne.

”Det hele eksploderede i eufori. Jeg ved ikke, om jeg dengang var klar over, hvad vi reelt jublede over, men jeg kunne mærke, hvor meget det betød for kollektivet, for alle, der havde kæmpet for det. Den glæde og anerkendelse kunne jeg godt tænke mig at give mit hold.”

For første gang er Falsled Kro inviteret med til michelinceremonien, hvilket normalt er en indikation af, at man vinder noget.

Der er stadig otte timer til, at den franske guidebog uddeler sine stjerner, da vi taler sammen mandag morgen. Og Simon Juel er nervøs på en måde, han ikke er vant til.

I MORGES VÅGNEDE Simon Juel på sit barndomsværelse.

Skæbnen vil det nemlig, at stjernerne uddeles ved en ceremoni i Anneberg Kulturpark i Odsherred, som han er vokset op i gåafstand fra.

Dagen forinden var han og en masse andre kokke kørt med et veterantog, arrangeret af Tivoli, Restaurant Jordnær og Food Organisation of Denmark, fra Hovedbanegården mod hjemstavnen.

Ombord var der opera, salsadans, influencere, kaviar og champagne. Det hele var mildest talt en smule syret, når man som Simon Juel var et andet sted mentalt.

I Rørvig begyndte Simon Juel at trække vejret dybere, der indfandt sig en ro. Det hele var som at være hjemme igen. Han kunne pege på sin første lejlighed, på Rørvig Kro, hvor han stod i lære, og på baren, hvor han drak ”utallige bajere” under sin læretid.

Og så kan man vel ikke fortænkes i at føle, at sol, måne og stjerner står fuldstændig rigtigt?

Om aftenen tog Simon Juel ud at spise med nogle venner. Senere på natten kom hans mor og hentede ham og kørte sønnen hjem til barndomshjemmet.

MÅSKE ER DET derfor, Simon Juel lyder lidt hæs her til morgen. Han har netop været ude at gå en tur med forældrene for at falde endnu mere til ro, inden det hele løber af stablen.

”Det er absurd, hvor intenst det hele bliver. Om vi vil det eller ej. Jeg skal minde mig selv om, at vi også skal være stolte af at være inviteret med i første omgang. Vi har intet at tabe i aften, det er vigtigt at sige til sig selv,” siger Simon Juel.

Den ambitiøse kok er sikker på, at kroen nok skal få en stjerne. Nu må tiden vise, om det bliver om otte timer eller først om nogle år.

”Det er sundt at have et mål for sit arbejde og at sætte en høj ambition for huset. Vi sigter efter stjernerne, og så kan man ramme månen. Men det er også okay.”

Det er et ambitionsniveau, mange kunne knække nakken på. Men ikke Simon Juel. Det eneste, der kan slå ham ud af kurs, er, når han ikke er på Falsled Kro nord for Fåborg. Han bor lige ved siden af kroen, men bruger så mange timer der, at han lige så godt kunne flytte sengen de få meter derhen.

MAN SKULLE TRO, at CIA’s torturist havde udtænkt michelinshowet. Det hele starter med en smuk violinsolo, derefter en introduktionsvideo til Odsherred og gudhjælpemig om ikke så Odsherred kommunes borgmester, Københavns kultur- og fritidsborgmester samt hovedstadens overborgmester ikke indtager scenen og holder taler.

Vi taler 35 minutters indledning, der for de spændte må have føltes som timer, før selve overrækkelsen begynder.

Den første stjerne går til restaurant Texture og chefkok Karim Khouani. Slag i slag uddeles stjernerne indtil der kun er to tilbage.

Simon Juel tror stadig på det.

En går til Paul Proffitt og restauranten Pearl. Én stjerne tilbage. Værten skifter stikordskort. Og så får Mads Battefeld fra Sushi Anaba aftenens sidste et-stjernede udmærkelse.

Simon Juel kan mærke et lille stik i maven. Det gør ondt, men han havde troet, at det ville gøre mere ondt. Solen står også op i morgen, tænker han.

Da værten begynder at kalde vinderne af to stjerner op, kan han alligevel ikke lade være med at håbe lidt igen.

”Sådan er hjernen bygget op. Man håber til det sidste, at der bliver sagt: ’Nå ja, jeg glemte Falsled Kro’. Der er altid et håb, altid en drøm,” siger Simon Juel, da showet et par timer efter er færdigt, og han venter på at køre hjem til Falsled Kro.

”SOLEN STOD SJOVT nok også op i morges,” siger Simon Juel med et smil på læben.

Det er dagen derpå. Endelig står han igen i kroens køkken og drikker en kop kaffe. Han har været nede og kigge til restaurantens 27 lam, dyppet fødderne i Helnæs Bugt og vist et par gæster vej til morgenbordet.

”Det ligner sig selv, om der så er en stjerne eller ej.”

Om lidt møder resten af køkkenet ind, og så kan de igen fokusere på at lave nye retter og justere på små ting.

”Jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at jeg følte en skuffelse. Men det er så lille en procentdel af, hvad jeg føler. Jeg er mest bare stolt, så der er ingen grund til at græde snot,” siger Simon Juel.

Da han vågnede i morges, var det, som om en tåge havde lettet sig efter tre intense uger. Klokken kvart over seks fik han en sms fra sin far:

’Jeg har lige set News, de siger, at den kommer til Fyn næste år. God dag.’