Landstræner Michael Mørkøv arbejder med cykelsportens største talenter: ”Vejen til toppen ikke er ens for alle”

Efter knap 20 år som professionel rytter har Michael Mørkøv skiftet sadlen ud med sædet i landstrænerbilen. Nu jagter han VM-guld fra følgebilen og kontoret i Brøndby og leder en ny generation af danske talenter.

Landstræner Michael Mørkøv arbejder med cykelsportens største talenter: ”Vejen til toppen ikke er ens for alle”
Offentliggjort

Bragt i samarbejde med Copenhagen Sprint. 

JEG ER FALDET rigtig godt til i rollen som landstræner. Det er et job fyldt med fede og udfordrende opgaver. Og så er det meget mere alsidigt, end man måske forestiller sig. I bund og grund driver jeg et lille cykelhold. 

Det betyder, at jeg – udover at følge rytterne tæt på både elite- og ungdomsniveau – også står for alt det praktiske: booking af hoteller og lejebiler, flybilletter, at hyre personale, indkøb af energiprodukter, reservedele og tøj. De fleste logistiske opgaver varetager jeg selv.

DER ER DERFOR heller ikke to dage, der ligner hinanden. Men sammenlignet med min tid som professionel rytter er det her klart tættere på et almindeligt arbejde.