soundLyt til artiklen med Euroman
play

Klik her for at læse mere.

00:00 |

Det tidligste barndomsminde jeg har, var da jeg var syv år og tog ud med min bedstefar og plukkede bær på vores hemmelige stier. Og så hjem til min mormor og lave marmelade af bærrene. Jeg kunne godt lide at lave fis med, at de der røde bær lignede blod. Den dag lavede vi også pandekager sammen. Jeg har stadig den lille pandekagepande, vi brugte.

Jeg tror på, at hvis man får nogle positive oplevelser med noget som barn, så er det med til at drage én i en bestemt retning. Det er det, der er sket for mig med mad. I folkeskolen sagde jeg på et tidspunkt, at jeg gerne ville være kok. Jeg blev spurgt, om jeg nu også var sikker på, at det var den vej, jeg gerne ville. ’Danmark har brug for nogle kloge hoveder,’ fik jeg at vide af min fysiklærer. Men jeg synes jo i den grad, at man bruger sit hoved som kok.