Ditte har lavet en kogebog med mormormad: ”Det er for mig en langt sundere måde at leve på end i dag, hvor alt skal gå hurtigt, og alt er forarbejdet”

Ditte Ingemann håber, at retterne fra 1950-80’erne igen vil gå sin sejrsgang i de danske hjemmekøkkener. Men hvorfor skal vi overhovedet beskæftige os med mad fra gamle dage, når vores nynordiske gastroforståelse for længst har bragtos ind i en ny tidsalder?

Offentliggjort

Ditte, du har skrevet en kogebog med opskrifter på mormormad, som samtidig er din egen hyldest til det køkken, som vi alle kender, men som vi sjældnere og sjældnere besøger. Hvorfor er det vigtigt, at vi som danskere ikke glemmer vores madkultur?

”Mad spiller en stor rolle i vores historie og kan fortælle noget om vores spisevaner, familie- strukturer og tilgang til råvarer. Når den ældre generation er væk, risikerer vi således at miste en vigtig bid af vores kulturarv. 

Jeg håber, unge mennesker vil tage bogen til sig, både for nostalgiens skyld, men også for at lære noget om madlavning. Vi skal have umoderne mad til at blive moderne igen.”

Er mormormad ikke bare tungt, fedt og brunt og langt fra vores grønne, nynordiske og fedtfattige køkken?

”Jeg tror ikke, mange laver grønt, nynordisk mad derhjemme. Det er primært noget, vi spiser ude. Når man kigger på mormormad, består det ofte af kartofler, grøntsager, en form for kød og en sauce til, hvilket faktisk ikke er helt skidt, når man tager ernæringsbrillerne på. 

I disse dage taler vi meget om ultraforarbejdet mad, men hos min mormor og morfar kunne man ikke finde den slags. De lavede mad primært fra deres egen køkkenhave, spiste efter sæsonerne og syltede og henkogte til de kolde måneder. Det er for mig en langt sundere måde at leve på end i dag, hvor alt skal gå hurtigt, og alt er forarbejdet.”

Ditte Ingemann håber, at de gamle mormorklassikere kan blive populære igen, både for nostalgiens skyld, og fordi de er en del af vores kulturarv.

Hvorfor skal vi lave mere mormormad?

”Først og fremmest, fordi det smager dejligt. Men også, fordi mange af retterne er ret enkle at lave og dermed passer ind i den travle hverdag. Opskrifterne kræver ikke dyre eller importerede ingredienser. De har fokus på sæsonens råvarer.”

Hvad er folks reaktioner, når du taler med dem om mormormad?

”Der sker noget i folks ansigter, når man siger citronfromage, stegt flæsk med persillesovs eller forloren hare. Alle disse skønne, gamle retter kan få os til at smile længselsfuldt, og de vækker gode minder fra barndommen og fra hyggelige besøg hos bedsteforældrene. Jeg tror, mange stadig holder af retter som frikadeller, karbonader, stegt flæsk og grydekylling.”

Man bliver jo helt sulten. Men hvis mormormad er så populært, som du siger, hvorfor er der så ikke flere danske restauranter, der laver det eller nyfortolkninger af det?

”Måske er der ikke så meget prestige i at lave gammeldags, dansk mad, da det ikke er finere gastronomi. Dog synes jeg, at smørrebrød, som jo også er en klassisk dansk ret og har en lang historie i Danmark, har udviklet sig til at blive en populær del af dansk gastronomi. Både hos os selv, men også hos turisterne. Vi kan håbe, at det også vil ske med andre traditionelle, danske retter.”

Ditte Ingemann

(f. 1980) Madskribent, fotograf og kendt fra madbloggen The Food Club. Har en bachelor i ernæring og sundhed. Hun er forfatter til flere kogebøger, blandt andet ’Mit grønne køkken’, ’Krydret’ og ’Low carb fra The Food Club’. Aktuel med ’Moderne mormormad’.

Så lad os få det på plads: Hvad er din egen livret?

”Jeg har en kærlighed for tarteletter med høns i asparges. Det er en af de retter, som er gået fra generation til generation i min familie, og som jeg har taget til mig i mit eget køkken. 

Jeg har aldrig haft mål eller set en reel opskrift på familie-tarteletten, men den er gået i arv fra min oldemor til min mormor til min mor og til sidst mig selv. Tarteletter med høns i asparges har altid fungeret som festmad – en forret vi ofte spiste hos min mormor og morfar.”

 

Og hvad er hemmeligheden bag din families opskrift på høns i asparges?

”Det specielle ved vores tarteletter er, at der tilsættes sukker og eddike til saucen, hvilket giver en meget aromatisk og dyb smag, og det er præcis sådan, at tarteletter skal smage for mig. Jeg bruger lang tid på at smage retten til, for at den skal ramme min mormors autentiske smag.

 Min mormor pyntede dem altid med agurkeryttere og tomatbåde, men jeg vælger at pynte med friske, sprøde salater eller urter og tilsætter friske hvide og grønne asparges for at give retten lidt knas og bid.”