Nu har vi endelig tid til lange morgener med kaffe ad libitum, en trykt avis eller magasin i hånden og god morgenmad på bordet. Vi har samlet 5 steder i København, der laver et sublimt morgenmåltid og er gode at støtte i disse tider:

Lille Bakery
Lille Bakery er blevet til Lille Grocery under corona-krisen, og det er derfor muligt at putte bagværk i den virtuelle indkøbskurv til både levering og afhentning. Klik fx boller med græskarkerner, berlinere og bageriets egen smør hjem til morgenbordet. Hvis man mangler mælk eller æg, er Lille Grocery også leveringsdygtig her.