Prøv Euroman kvit og frit i 14 dage

Opskrift: Rullesteg med fyld af mørbrad, abrikos og persille og kartofler i salsa verde

Foto: Chris Tonnesen

Opskrift: Rullesteg med fyld af mørbrad, abrikos og persille og kartofler i salsa verde

Svineslaget skal være uden skind.

printer Print
plate 6 personer

Ingredienser

  • 1 svineslag a ca. 1 kg
  • Salt
  • Sort peber
  • 75 g tørrede abrikoser
  • 1 fed hvidløg
  • 1 stor håndfuld bredbladet persille
  • 1 svinemørbrad

Kartofler i salsa verde

  • 1 kg kartofler
  • 1 stor håndfuld bredbladet persille
  • 1 håndfuld mynte
  • 1 fed hvidløg
  • 1 dl olivenolie
  • 4 ansjosfileter
  • 2 spsk. citronsaft
  • Salt
  • Sort peber

Sådan gør du

Læg griseslaget på et skærebræt med indersiden opad. Krydr med salt og peber.

Hak abrikoserne fint.

Pil hvidløgsfeddet, og hak det fint.

Skyl og aftør persillen, og hak også den fint.

Fordel abrikoser, hvidløg og persille hen over svineslaget.

Læg mørbraden i den ene ende og tilpas evt. længden, så den passer til slaget. Krydr mørbraden med salt og peber, og rul slaget stramt omkring den. Bind stegen sammen med kødsnor, og krydr udvendigt med salt og peber.

Læg stegen i et ovnfast fad, og brun den i ovnen ved 225 grader i 20 minutter. Sænk temperaturen til 160 grader og steg videre i 2 timer, eller til mørbradstykket i midten har en centrumtemperatur på 64 grader (brug et stegetermometer).

Lad rullestegen hvile 15-20 minutter, før den skæres i skiver, der serveres med kartofler i salsa verde.

Gastro_December2021_4609 kopier.jpg

Kartofler i salsa verde

Skræl kartoflerne, kog dem møre i saltet vand, og lav imens salsa verde.

Skyl og aftør persille og mynte.

Pil hvidløgsfeddet, og hak det lidt groft.

Blend persille, mynte og hvidløg med olivenolien, ansjosfileterne og citronsaften og smag til med salt og peber og evt. mere citronsaft.

Hæld vandet fra kartoflerne, men gem lidt af kogevandet.

Vend de varme kartofler sammen med salsa verde. Brug lidt af kogevandet til evt. at løsne op i salaten med.

TIP: Svineslaget skal være uden skind.