
Opskrift: Sådan laver du Bloody Mary med basilikumvodka
Den er anerkendt som den perfekte reparation dagen derpå. Men den kan også bruges i mange andre situationer. Her får du den med et twist.
Ingredienser
- 6 dl tomatjuice
- 1½ spsk. fintrevet peberrod
- ½ citron, saften heraf
- 1 tsk. chiliflager
- 3 tsk. tabasco
- 2 spsk. Worcestershire sauce
- Salt
- Sort peber
- 160 ml basilikumvodka
Pynt: agurk i strimler, chili, små stængler bladselleri, syltet agurk, rosmarinstilk, basilikumblade, isterninger.
- Bland tomatjuice med peberrod, citronsaft, chiliflager, tabasco og Worcestershire sauce.
- Smag til med godt med salt og peber.
- Fyld 4 glas med isterninger og 40 ml basilikumvodka i hvert.
- Top med den tilsmagte tomatjuice, og pynt glassene med agurk, bladselleri m.v.
Basilikumvodka
Er 1 uge undervejs
1 flaske vodka
1 potte basilikum
Kom basilikumblade i et rent patentglas.
Hæld vodka over, og lad det trække i 1 uge.
Sigt bladene fra vodkaen, og hæld på en ren flaske.