Opskrift: Sådan laver du smørrebrød med brune kartofler og plukket and
Julemiddag på rugbrød. Du elsker det.
Ingredienser
- 300 g aspargeskartofler
- 1 dl mørk sirup
- 2 confiterede andelår
- 4 skiver rugbrød
- Krydderfedt
- Frisk krydderurt til pynt
TIP: I stedet for confiterede andelår kan et stegt andebryst bruges.
Syltede perleløg:
- 50 g perleløg
- 1 dl lagereddike
- 75 g sukker
- ½ tsk. hel sort peber
- ½ tsk. sennepskorn
- ½ laurbærblad
- ½ hakket skalotteløg
Sennepsmayo:
- 1 dl past. æggeblomme
- 1 tsk. salt
- 2 spsk. grov sennep
- 1 spsk. sherryeddike
- 8 dl rapsolie
- Sort peber
TIP: Opskriften på sennepsmayonnaise giver 1 liter færdig mayonnaise, altså mere end der kan bruges, men det kan let holde sig 1 uge på køl og bruges i mange andre forbindelser.
Sådan gør du:
- Kog aspargeskartoflerne, og pil dem.
- Giv dem herefter et opkog i mørk sirup, og lad dem stå i denne sirup indtil servering, og gerne natten over.
- Pluk de confiterede andelår.
- Smør rugbrød med fedt, og anret brunede kartofler i mindre stykker, plukket and, sennepsmayonnaise i dutter og pynt med frisk timian el.lign og syltede perleløg.
Syltede perleløg:
- Pil perleløgene, og halvér dem.
- Kog en syltelage af alle øvrige ingredienser op, kom de halve perleløg i, og lad dem koge med i 1-2 minutter. Opbevar dem i syltelagen indtil brug.
Sennepsmayo:
- Pisk æggeblommer med salt, peber, sennep og eddike, til det er tykt.
- Montér herefter olien i en tynd stråle. Smag til med friskkværnet sort peber.
- Opbevar på køl.