På udkig efter et kulinarisk roadtrip ikke langt fra Danmark? Så skal du besøge Sveriges største ø

Her er naturen, jord til bord og de lokale råvarer er i fuldt fokus.

Offentliggjort

Hamra Krog

Få kroer har så mange stamgæster som Hamra Krog på den sydlige del af Gotland. Og det gælder både fastboende og folk, der rykker hertil i sommermånederne.

Maden på stedet er fransk med en forkærlighed for landkøkkenet, og råvarerne er fra nærområdet. Steak frites og crème brûlée er to publikumsfavoritter, som altid er på kortet, derudover varierer menuen efter sæsonen. 

Kokken på stedet, Nina Bagju, finder råvarerne direkte hos nabogårdene, og når hun fx sætter sin nattebraiserede lammenakke på menuen, forudbestiller folk den allerede ved bordreservationen. Er der pølse på menuen, kommer den fra Gotlands Korvfabrik.