Foodscene og Euroman

Spektakulære videoer

Ny madserie: Euroman og Foodscene præsenterer Københavns bedste restauranter

Køkkenscenen bag kulisserne.

Inden du vælger, hvilken restaurant du skal besøge næste gang, kan du studere menukortet, læse anmeldelserne og tjekke, hvordan prisniveauet stemmer overens med dit budget. 

Men med Foodscenes spektakulære video-guide kan du også komme endnu længere ind under huden på nogle af Københavns bedste og mest velansete restauranter.

Foodscene laver, med medstifter Emil Walters egne ord, tv, der gør,”at de besøgende får et bedre indblik i restaurantens røde tråd og tanker omkring menuen. Et kig ind bag murene, der i sidste ende gør spiseoplevelsen mere fuldendt."

Foreløbig har Foodscene, der fungerer, via en app, produceret godt 30 videoer, der skildrer nogle af hovedstadens mest indflydelsesrige køkkenchefer og deres hjertebørn.

"Vi har oplevet, at de også selv har manglet et sted, hvor de kan få lov at forklare om deres store passion: mad. Og hvor de kan fortælle om ideen bag deres sted," siger Emil Walter om Foodscene.

Nu har vi på Euroman så fornøjelsen at kunne vise seks af videoerne, og vi lægger ud med et besøg på restauranten Bæst, der laver jordnær italiensk mad – på højt niveau.

Følg også med, når vi senere præsenterer videoer fra Hija de Sanchez, Musling, Otto, Alchemist, Clou.