Opskrift på stegt blæksprutte med sprøde risflager og chili
Foto: Flemming Gernyx

Opskrift på stegt blæksprutte med sprøde risflager og chili

Stegt blæksprutte med sprøde risflager og chili

Her får du opskriften på stegt blæksprutte med sprøde risflager og chili.

Til 4 personer.

2 10-armede blæksprutter a ca. 400 g
1 tsk. eddikepulver
1 tsk. løgpulver
1 tsk. piment d'Espelette
1 tsk. røget paprika
1 tsk. salt
Smagsneutral olie til fritering
4 stk. tørret rispapir
1 tsk. tørrede chilistrimler
1 fed hvidløg
3 spsk. olivenolie

Rens blæksprutterne – og skær kroppene i stykker a 5x10 cm. Rids et ternet mønster i den møre side af firkanterne. Bland eddikepulver, løgpulver, chili, paprika og salt sammen i en skål. Varm olien op til 190 grader, og fritér rispapiret få sekunder, til det puffer op. Læg rispapiret over på fedtsugende papir og drys med krydderiblandingen og et par chilistrimler.

Pil og riv hvidløgsfeddet på et Microplane op i olivenolien og rør rundt. Steg blækspruttefirkanterne i lidt af hvidløgsolien på en glohed pande i ca. 3 minutter. Drys med salt og servér straks sammen med de krydrede risflager.

SE OGSÅ: Sådan renser du en 10-armet blæksprutte
SE OGSÅ: 6 skønne opskrifter med danske blæksprutter - uden dej og friture

Se, hvad vi ellers skriver om: Opskrifter, Hovedret og Mad