Stegt jomfruhummer og kartoffelcreme  
Til 4 personer


12 jomfruhummere
2 mellemst. kartofler
30 g salatløg
1 frisésalat
Små tomater
Olivenolie
2 dl vand
Salt
Peber
Kanel
Purløg

Pil skallerne af de rå jomfruhummere, og fjern den sorte streng. Skræl kartoflerne og skær julienne.

Pil løgene og skær julienne. Skyl og afdryp salaten, og skær den ud. Skyl tomaterne, og gør ét af to: skær dem alle ud i kvarter og servér rå, eller fritér dem hele. Steg kartofler og løg i olivenolie. Kom vand ved og lad det koge uden at bulderkoge i 30 minutter.

Blend derpå det hele til en kartoffelcreme, der smages til med salt, peber og en smule kanel.

Steg derefter jomfruhummerne ved høj varme i olivenolie, kom salt og peber på. Anret de lune jomfruhummere på den ligeledes lune kartoffelcreme og giv tomaterne til sammen med lidt salat, der blot er vendt med lidt olivenolie og salt, og top så til sidst med et enkelt purløgsstrå på hver anretning.
__________

SE OGSÅ: Rørt tatar med fritter

Bliv ven med gastro på facebook »