Den klassiske amerikanske drøm. Den havde Nikolay Synkov, da han kom til USA med sin familie fra Rusland i 1994. Han ville have massevis af muligheder og rigdom, og derfor startede han sit eget hjemmefixer-firma, hvor han kunne udleve sin passion for arkitektur.

Firmaet viste sig at være en god investering, for nu kunne Synkov købe et stort middelklassehjem i forstaden Avon i Connecticut. Et hjem der snart skulle gå igennem en drastisk forvandling.

Med hjælp fra hele familien arbejdede Synkov 40 timer om ugen på en vision om at omdanne huset til et gigantisk kunstværk med inspiration fra poesi, malerier og skrifter af blandt andre Wassily Kandinsky og Martin Heidegger, skriver Slate.com

Men nu er der altså noget der tyder på, at Synkov og familien leder efter et nyt sted, som de kan kalde for hjem. Huset er nemlig sat til salg. 

I starten blev prisen på huset fastsat på $1,5 millioner dollars, men nu er det helt nede og skrabe på $339.000 dollars.

Brugere på Reddit har desuden kommenteret på huset: ”Jesus Christ, det hus er lige som et dårligt syretrip.” ”Det er som om nogen har ønsket at bo i et hus lavet af kød.” ”Jeg forestiller mig, at det her er sådan helvede ser ud. Chokoladetrappen ser ond ud.” 

Så måske var det alligevel ikke den bedste investering for Synkov at omdanne sit hus til kunst?

Bedøm selv på ejendomsmæglerens hjemmeside, hvor beskrivelsen lyder: ’Unik og enestående efterbehandling færdiggjort af en professionel’.

LÆS OGSÅ: Se australsk fisker drive dræberhaj på flugt med havekost

LÆS OGSÅ: Playmobil-hår som cykelhjelm

LÆS OGSÅ: 11 geniale jyske vendinger alle burde bruge