Kun få mennesker i verden har formået at tjene mere end én milliard dollars på en enkelt dag.

Det er forbeholdt en lille eksklusiv skare, der tæller navne som finansmanden George Soros, administrerende direktør i Amazon.com, Jeff Bezos og topchef og stifter af det sociale netværk Facebook, Mark Zuckerberg.

I januar i år tjente Zuckerberg seks milliarder på 24 timer, efter Facebook kunne præsentere en sund kvartalsrapport, og i sidste uge kunne Zuckerberg så tilføje yderligere 1,6 milliarder dollars til opsparingen, skriver Forbes.

Den stigende popularitet af Facebook Live-funktionen og den nye mulighed for virksomheders direkte e-handel via Facebook var med til, at Facebook-aktierne steg med mere end 3 procent.

Og det har direkte effekt på Zuckerbergs personlige formue, der nu er anslået til 56.6 milliarder dollars ifølge Forbes. Det gør Zuckerberg til verdens femterigeste mand ifølge Forbes Milliardær-liste, der opdateres i real tid; her er han kun overgået af Microsofts Bill Gates, den spanske finansmand Amancio Ortega, Amazons Jeff Bezos og Berkshire Hathaways Warren Buffett.

Men det er ikke kun Mark Zuckerberg, der har nydt godt at den indbringende uge. Også Facebooks medstiftere Eduardo Saverin og Dustin Moskovitz tjente henholdsvis 200 og 300 millioner dollars på deres aktieposter i selskabet. Saverins værdi er nu anslået til 7.8 mia dollars og Moskovitz' til omkring 10.6 milliarder dollars.

Mark Zuckerberg og hans kone Priscilla Chan har forpligtet sig til at donere tre milliarder dollars til videnskabelig forskning - det første skridt i deres løfte om at give væk 99 procent af deres Facebook-aktier væk i løbet af deres levetid via fonden 'Chan Zuckerberg Initiative'.

I videoen nedenfor kan du se, hvordan en dag i Zuckerbergs liv kan se ud produceret af Vanity Fair: