Da vi første gang mødte Saul Goodman i ’Breaking Bad’, var han så outreret, at det var svært at forestille sig, at der gemte sig nok menneskelig substans i karakteren til, at den kunne være mere end en sidebemærkning.

Derfor var der også stor skepsis, da det for år tilbage blev annonceret, at den planlagte spin-off på ’Breaking Bad’ skulle tage udgangspunkt i den skruppelløse advokat med de vanvittige tv-reklamer. Men den skepsis er blevet gjort eftertrykkeligt til skamme.