Bjarne Steensbeck er skuffet over sin tidligere arbejdsgiver: ”Hvor er deres ballademagere?”

Hvordan orienterer du dig fra morgenstunden?

”Det er nogle gange først, når jeg møder ind på mit arbejde klokken halv fire, at jeg kommer i sving. Jeg er jo så nyhedsbegejstret, at jeg kaster mig over Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten, Information, Børsen, Kristeligt Dagblad, og det skal jo satme gå hurtigt. Jeg tjekker også de sociale medier; X, Instagram og Facebook. Jeg kan få nyheder alle mulige steder.”

Hvordan kan du nå alt det? 

”Når man er inde i historierne og kender baggrunden for, hvad der foregår i Ukraine eller Mellemøsten, kan man ret hurtigt afkode nyheder. Udfordringen er at have baggrunden for nyhederne. Der er det ikke alle aviser, der er lige gode.”

Hvad mener du med det?

”Tidligere kunne man sgu med stor nydelse få læst søndagsudgaverne af Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten. Men jeg synes simpelthen, de er blevet lidt for tynde. Giver for lidt. Der bliver jeg nødt til at komme forbi Weekendavisen. Den giver mig en dybere forståelse. Og så bliver jeg nødt til at supplere med bøger. Hvis jeg skal have en ordentlig forståelse af Hamas, så må jeg læse den seneste bog af Magnus Ranstorp, ’Hamas: Terror indefra’. Eller ’Den jødiske verden’ af Heidi Laura.”

Hvad holder du på print derhjemme?

”Åh, ved du hvad: Weekendavisen, og ellers ikke noget, og det er virkelig et problem.”

Det er en øm tå?

”Ja, det er det virkelig. Du læser jo ikke avis på samme måde, når du læser e-avisen. Slet ikke. Hvis jeg er på ferie, fx i Tyskland, hvor de jo ikke er så langt fremme i den digitale omstilling, står jeg op lang tid før konen og sætter jeg mig i solen med Frankfurter Allgemeine, en lille espresso og – når jeg er på ferie – en pakke smøger. Følelsen af at sidde der med papiravisen … Det er simpelthen vidunderligt.”

Hvilke podcasts lytter du til?

”Jeg elsker ’Slotsholmen’. Adam Holm og ’Kampen om historien’ elsker jeg også. Men jeg forsøger at holde lidt igen. Jeg hører ikke podcast i toget, eller hvis jeg cykler. Man fjerner sig jo lidt fra den verden, man er i. Fx skete der forleden det, da jeg cyklede hjem fra DR hen over Christianshavn, at mens jeg holdt for rødt, kom Franz Beckerlee kraftedeme gående. Så sagde jeg til ham: ’Hold kæft, hvor har du lavet meget fed musik, altså. Tusind tak for det!’ Hvis jeg havde haft podcast i ørerne, havde jeg bare ikke været til stede på samme måde.”

Er der et medie, du ikke synes når sit fulde potentiale?

”Når jeg er begejstret for Weekendavisen, er det, fordi den er provokerende og skarp, og den udfordrer sine læsere. Jeg kan godt lide ballademagerne. Søren K. Villemoes eksempelvis. Du ved aldrig helt, hvad det er, han finder på. Der har jeg det sådan med Politiken, som jeg har arbejdet for og har stor kærlighed til, at de ikke rigtig overrasker mig. De taler pænt til læserne og plejer segmentet i stedet for at udfordre. Hvor er Politikens ballademagere?”

Er der andre journalister, som du bare skal læse eller høre?

”Det er jo på mode at sige, at Jotam Confino er sådan lidt … Men manden er både gal og genial. Hans dækning af sagerne om Enhedslistens støtte af PFLP er virkelig god. Han er også en ballademager, som jeg lige tjekker. Når jeg har læst ham, så er der en Facebook-gruppe, jeg er medlem af: ’Muslimer til stemmeboksene.’ Det er ovre i den helt anden grøft. Når Nasrallah fra Hizbollah er blevet dræbt, går jeg straks derind og læser, hvordan de reagerer på det. Så man hele tiden får lidt begge fra fløje.”