Velkommen til det nye Euroman Premium – mere originalitet til dig

Få fingrene i den første danske Campari-plakat af Søren Behncke – men skynd dig

Få fingrene i den første danske Campari-plakat af Søren Behncke – men skynd dig

Han er her, der og alle vegne. Den anerkendte danske kunstmaler og skulptør Søren Behncke er blevet særligt udvalgt af det italienske aperitif-brand Campari til at designe verdens første danske nyfortolkning af Campari-plakaten. Den eksklusive udgave kan blive din, hvis du er hurtig.

Du kender Campari som den rubinrøde italienske aperitif-klassiker med den bittersøde smag, der nydes verden over i klassiske drinks og cocktails som fx negronien og americanoen. Men du kender garanteret også Campari fra deres plakatkunsttradition, der har været en stor del af brandets dna igennem 150 år, hvor toneangivende kunstnere fra hele verden skiftevis har givet deres bud på samtidens Campari-plakat.

campari plakater.png

Campari-plakaten til venstre er lavet i 1960 af Franz Marangolo, mens Marcello Nizzoli står bag værket til højre fra 1926.   

Nu har Campari lagt deres verdenskendte plakatkunsttradition i hænderne på en dansk kunstner, som har fået æren af at løfte arven videre og for første gang nogensinde lave en Campari-plakat ud fra en dansk nyfortolkning. Kunstneren er den 51-årige anerkendte skulptør og kunstmaler Søren Behncke. Han blev oprindeligt kendt for sine humoristiske genbrugsskulpturer af pap og plast, som han placerede forskellige steder i det offentlige rum. Bl.a. smuglede kunstneren i 2006 en pap-slangebøsse med ind på kunstmuseet ARoS, som han lagde ved Ron Muecks anerkendte skulptur ’Boy’. Ligeledes placerede Søren Behncke – med aliasset Papfar – i 2008 en nøgle i ryggen på bronzestatuen af H.C. Andersen i Central Park i New York. Senere har Søren Behncke været kendt for at overføre den samme kreativitet og humoristiske sans til sit arbejde med tryk, collager og malerier.

Vi mødte Søren Behncke i sit atelier i København til en snak om det eksklusive Campari-værk og begejstringen over at være blevet udvalgt til den store opgave:

”Jeg er naturligvis glad og beæret over, at jeg nu officielt er indskrevet i Camparis plakatarv, der begyndte for mere end 150 år siden. Det, jeg godt kan lide ved plakaterne, er, at hver enkelt udgave afspejler den tid, den er skabt i, og det håber jeg også, at mit værk gør, fordi jeg har fået lov til at designe plakaten i mit helt eget kunstneriske sprog. I mit bud på en plakat er jeg vendt lidt tilbage til de Campari-plakater, vi kender fra 30’erne, hvor interiør – typisk fra et køkken med et bord, stole og glas – er de dominerende elementer, dog omsat til mit eget kunstneriske alfabet,” fortæller Søren Behncke.

Campari_Kunst1820_low.jpg

Her ses et billede af Søren Behnckes Campari-plakat. Den måler 50 x 70 cm og er trykt på hvidt, mat 200 gram papir.

Søren Behncke – den rette mand
Hos Campari, der har hovedsæde i aperitiffens vugge Milano, er man ikke i tvivl om, at Søren Behncke er den helt rette kunstner til at bære den stolte plakattradition videre:

”Vi er stolte af at kunne præsentere Søren Behncke som kunstneren bag den nye Campari-plakat. Vi har valgt Søren, fordi vi ønskede at finde en kunstner, der kunne tilføre et nyt, moderne liv til Campari-plakaten med et værk, som afspejler tiden og de kunstneriske trends, der præger den. Og det er Søren lykkedes med,” lyder det fra Anita Todesco, der er Galleria Campari Curator hos Campari.

Plakaten kan blive din

Er du interesseret i at få fingrene i den fine Campari-plakat lavet af Søren Behncke, så skal du besøge campari.fordel.dk.
OBS: Plakaten er trykt i et eksklusivt oplag, så du skal være hurtig, hvis den første danske Campari-plakat skal blive din.   

Prisen på plakaten er 250 kr. inkl. pakning i rør og fragt til adresse i Danmark. Prisen er uden ramme.